Som hovedregel er det indeksfilen, der er standardstartsiden. Det er derfor den, der vises, når du tilgår dit domæne (www.example.com). I denne artikel forklarer vi, hvordan du ændrer standardstartsiden, når du skifter fra WordPress til vores Hjemmesideprogram, og hvordan du konfigurerer rækkefølgen af dine indeksfiler. På denne måde vil besøgende se den startside, du vil have dem til at se, når de tilgår til dit domæne.
- Skift fra WordPress til one.com Hjemmesideprogram
- Konfigurer din foretrukne rækkefølge af indeksfiler
Skift fra WordPress til one.com Hjemmesideprogram
I modsætning til hjemmesider baseret på PHP - som for eksempel WordPress - er en hjemmeside, der er oprettet i one.coms Hjemmesideprogram, baseret på HTML. Som nævnt åbner en browser hjemmesiden via den såkaldte indeksfil (index.html eller index.php). En index.php har prioritet over en index.html. For at browseren kan åbne index.html, skal du omdøbe eller slette index.php via File Manager.
Bemærk: Vi anbefaler at slette WordPress-installationer, som du ikke bruger længere. Gamle WordPress-installationer glemmes ofte og opdateres ikke. Dette gør dem sårbare over for hackere.
Hvis du vil omdøbe index.php, skal du følge disse trin:
- Log ind på one.com-kontrolpanelet.
- Klik på File Manager i feltet Filer og sikkerhed. File Manager åbnes i et nyt vindue.
- Vælg index.php-filen ved at markere afkrydsningsfeltet foran filen.
- Vælg Omdøb ud for blyantikonet i øverste højre rude.
- Indtast det nye navn, for eksempel index-1.php eller index-old.php.
Brug ikke mellemrum, og husk, at filtypen .php allerede er forudfyldt. - Tryk på Enter på tastaturet for at gemme filen.
Konfigurer din foretrukne rækkefølge af indeksfiler
Med .htaccess kan du ændre, hvilken fil der vises først og i hvilken foretrukken rækkefølge. Du kan f.eks. bruge denne:
DirectoryIndex home.html index.html index.htm index.php
Hvis du tilføjer denne kodelinje, vises home.html som standard, når du går ind på din hjemmeside. Hvis filen ikke er tilgængelig, forsøger serveren at loade i denne rækkefølge: index.html index.htm index.php, forudsat at disse filer er på dit webhotel i den samme mappe.
Relaterede artikler: