I denne vejledning forklarer vi, hvordan et alias oprettes på dit domæne. Et alias har ikke noget login og kan ikke benyttes til at sende mails. E-mails, der er adresseret til et alias, videresendes til den eller de e-mailkonti, som du angav under opsætningen.
Har du ikke en e-mailadresse endnu? Med vores e-mailhosting kan du bruge dit domæne til at sende professionelle mails til alle dine kontakter.
Tip: Hvis du ønsker at lære mere om, hvad et e-mail-alias er og hvornår det kan være brugbart, så læs denne vejledning: Hvad er et e-mail-alias?
Trin 1 - Klik på feltet E-mail og Microsoft 365 i one.com-kontrolpanelet
- Log på dit one.com kontrolpanel.
- Klik på E-mail og Microsoft 365-flisen for at gå til Mail-administrationen.
Trin 2: Gå til Aliasser
- Klik på Aliasser-fanen i menubjælken i toppen af skærmen.
- Klik på Nyt alias.
Trin 3 - Indtast aliasset og videresendelsesadressen
- Indtast en alias-adresse. Den skal være unik på dit domæne.
- Indtast en videresendelsesadresse. Det er her e-mail adresseret til aliasset bliver sendt hen.
- Klik på Tilføj for at tilføje videresendelsesadressen. Gentag denne handling, hvis du ønsker at tilføje flere videresendelsesadresser.
- Klik på Opret alias.
Trin 4 - Bekræft videresendelsesadressen
For at undgå at aliasset misbruges til spam eller andre utilsigtede formål skal det bekræftes. Til det formål sendes en bekræftelses-e-mail til alle videresendelsesadresser.
- Åbn indbakken for den videresendelsesadresse, som du har angivet.
- Find e-mailen med emnet "Bekræft videresendelse af e-mails for ...".
- I e-mailen klikker du på knappen Bekræft videresendelse af e-mails.
Hvis du har tilføjet flere videresendelsesadresser, skal du bekræfte hver adresse.
Trin 5 - Bekræft, at aliasset er aktiveret
Tjek at videresendelsesadressen er godkendt.
Relaterede artikler: