Kom godt i gang med RushFiles

RushFiles er en tredjeparts cloud-lagrings- og fildelingstjeneste, der lader dig tilgå, administrere og dele dine filer på tværs af enheder. Du kan bruge RushFiles i din browser eller via RushFiles-apps. Denne guide forklarer, hvordan du kommer i gang med din RushFiles-konto.


Funktioner

  • Sikkerhedskopier og synkroniser filer mellem din computer og mobile enheder
  • Sikker intern og ekstern fildeling
  • Samarbejde på tværs af platforme
  • Nem og sikker fildeling med offentligt link, adgangskode og udløbsdato
  • Apps til Windows, Mac OSX, iPhone, iPad og Android
  • 10 GB dedikeret cloud-lagring inkluderet gratis
  • Mulighed for opgradering til 1 TB ekstra lagringsplads

Pakker og lagringsstørrelser

Hvis dit webhotel-abonnement hos one.com inkluderer et webspace, får du automatisk 10 GB RushFiles-lagring oveni din webspace-lagerplads gratis. Du kan nemt aktivere din 10 GB gratis lagring via RushFiles-dashboardet i dit one.com kontrolpanel.

Hvis du ønsker at bruge mere end 10 GB lagerplads, kan du købe en af følgende tre lagerstørrelser:

  • 50 GB
  • 100 GB
  • 1TB

Ønsker du at bruge mere end 1 TB lagerplads? Vores supportteam er klar til at hjælpe dig med at finde en løsning, der matcher dine behov.


Hvordan kan jeg opgradere/nedgradere?

Du kan opgradere og nedgradere dit RushFiles-abonnement via dit kontrolpanel. Opgraderinger træder i kraft med det samme, hvorimod nedgraderinger træder i kraft ved udgangen af din webhotel-abonnementsperiode.

  1. Log ind på dit one.com-kontrolpanel.
  2. Klik på Sikkerhed & overholdelse > Cloud-lagring i menuen til venstre.
  3. Dit webhotel inkluderer 10 GB lagerplads gratis. Klik på knappen Upload filer for at komme i gang.
  4. Hvis du har brug for mere lagerplads, kan du vende tilbage og klikke på Se alle planer, vælge den ønskede lagerstørrelse og klikke på Vælg.

Bemærk: Hvis du vil nedgradere til en mindre pakke, og du i øjeblikket bruger mere lagerplads, end den mindre pakke indeholder, skal du slette filer, før du nedgraderer.


Log ind på RushFiles

Du kan få adgang til din RushFiles-konto på flere måder, afhængigt af din enhed og hvad du ønsker at gøre.

  • Via RushFiles-dashboardet i dit one.com-kontrolpanel.
  • I din browser via RushFiles-login-siden.
  • Via RushFiles-desktop-appen.
  • Via RushFiles-mobilappen.

Skærmbillede af RushFiles-login-siden.


Jeg har glemt min adgangskode. Hvad skal jeg gøre?

På RushFiles-login-siden skal du klikke på "Glemt din adgangskode?". Indtast herefter e-mailadressen på den bruger, du vil logge ind med. Du modtager derefter en e-mail med et link, hvor du kan vælge en ny adgangskode.

Bemærk: Denne proces kræver lidt tålmodighed, da det kan tage op til 20 minutter, før du modtager e-mailen til at vælge en ny adgangskode. Hvis du ikke har modtaget e-mail efter 20 minutter, kontakt os.


Download og installer apps

Du behøver ikke at downloade desktop-appen eller mobil-appsene, men med dem opnår du større fleksibilitet og kan få adgang til dine filer fra alle enheder.

Du kan downloade desktop- og mobil-appsene på RushFiles' hjemmeside:

Skærmbillede af RushFiles' hjemmeside.


Administrer delinger og brugere

Du kan administrere dine delinger og brugere, når du tilgår din RushFiles-konto via din browser. Her kan du oprette og slette brugere, ændre brugertyper og roller samt administrere brugertilladelser til dine delinger.

Se RushFiles' hjemmeside for flere detaljer om de forskellige brugertyper og roller samt hvordan du opretter brugere:


Se RushFiles' hjemmeside for flere detaljer

Du kan finde mere detaljerede vejledninger og ofte stillede spørgsmål på RushFiles' egen hjemmeside:

Hvis du har yderligere spørgsmål eller ikke kan finde det svar, du leder efter, kontakt vores supportteam.

Skærmbillede af RushFiles Helpdesk.


Relaterede artikler:

Var denne artikel en hjælp?

Kan du ikke finde, hvad du leder efter?

Start en chat

Den hurtigste måde at kontakte os på — hverdage fra 09:00 til 18:00.