Et SSL-certifikat er inkluderet i Begynderpakken eller derover, og det udstedes og aktiveres for domæner, der bruger one.coms navneservere. Det betyder, at udover HTTP fungerer HTTPS også for din hjemmeside hos os.
I denne vejledning viser vi dig, hvordan du automatisk omdirigerer HTTP til HTTPS, hvilket sikrer, at dine besøgende altid bruger HTTPS.
- Trin 1 - Gå til File Manager i kontrolpanelet
- Trin 2 - Opret en .htaccess-fil
- Trin 3 - Rediger .htaccess-filen
- Trin 4 - Indsæt konfigurationen
- Trin 5 - Udført!
Trin 1 - Gå til File Manager i kontrolpanelet
- Log på one.com-kontrolpanelet.
- I feltet Filer og sikkerhed skal du klikke på File Manager.
Trin 2 - Opret en .htaccess-fil
- Klik på den lille nedadvendte pil ved siden af den blå knap, og vælg Ny anden fil.
- Navngiv filen .htaccess. Husk at sætte et punktum foran navnet.
Bemærk: Hvis du allerede har en eksisterende .htaccess-fil på dit webhotel, behøver du ikke at lave en ny fil. I stedet kan du redigere den eksisterende fil.
Trin 3 - Rediger .htaccess-filen
Vælg .htaccess-filen, og klik på Rediger øverst på skærmen for at åbne teksteditoren.
Trin 4 - Indsæt konfigurationen
Indsæt konfigurationen nedenfor i teksteditoren, og klik på Gem øverst på skærmen.
#Rewrite everything to https
RewriteEngine On
RewriteCond %{HTTPS} !=on
RewriteRule ^(.*)$ https://%{HTTP_HOST}%{REQUEST_URI} [L,R=301]
Trin 5 – Udført!
Det var det! Åbn din hjemmeside i browseren, og klik på sikkerhedslåsen for at bekræfte, at forbindelsen er sikker.
Relaterede artikler: