Denne trin-for-trin guide forklarer, hvordan du flytter dit gTLD (.com, .net, .org) til One.com.
Fllytteprocessen for generiske top-level domæner er fastsat af ICANN og alle registrarer skal følge denne.
Trin 1 - Forbered dit domæne til flytning og efterspørg Auth-ID'et for domænet
Før du starter flytningen af et gTLD-domæne til en anden registrar, skal du lave nogle forberedelser. Kontakt din nuværende registrar, hvis du skal ændre noget.
- Sørg for, at domænet er låst op, og at status er sat til OK . Du kan tjekke dette i WHOIS på whois.icann.org .
- Kontroller om du har adgang til registrantens e-mailadresse.
- Forespørg Auth-ID'et som sendes til dig af din nuværende registrar.
Tip: Tag en backup af alt det indhold, du ønsker at beholde, for eksempel din hjemmeside, database og e-mails, før du flytter dit domæne. Det er kun dit domæne der flyttes, alt indhold skal flyttes manuelt.
Trin 2 - Foretag en bestilling på vore hjemmeside
Det næste trin er at foretage en bestilling af webhotel på vores hjemmeside og aktivere det.
- Indtast dit domæne i det øverste højre hjørne af vores hjemmeside og klik på Enter.
- På den næste side skal du klikke på Ja, dette er mit domæne.
- Vælg den pakke du ønsker og fortsæt for at fuldføre bestillingen.
Efter du har fuldført ordren, vil vi sende dig en bekræftelse via e-mail. Hvis du har bestilt online, vil din bestilling automatisk blive aktiveret. Hvis du vælger bankoverførsel skal du aktivere ordren med en SMS-kode.
Tip: Den e-mailadresse du indtaster under Ejerinformationer vil blive din kontakt e-mailadresse.
Trin 3 - Godkend Domæneregistreringsaftalen
Som følge af ICANNs regler, skal registranten af domænet godkende Domæneregistreringsaftalen. Aftalen forklarer vores forpligtigelser overfor dig og dine forpligtigelser overfor os vedrørende dit domæne.
- Åbn e-mailen med emnet "Godkend domæneregistreringsaftalen for...".
- Klik på linket i e-mailen for at godkende.
Trin 4 - Indtast Auth-ID'et
Det næste trin er at give os Auth-ID'et, også kaldet EPP-koden. Denne burde du have modtaget fra din nuværende registrar.
- Åbn e-mailen med den ordrebekræftelse du har modtaget fra os. Den blev sendt til din kontakt e-mailadresse.
- Klik på Gå til siden med flytning af domæne.
- Indtast Auth-ID'et i feltet og klik på Flyt.
Trin 5 - Vent indtil flytningen er fuldført
Vi sender nu en anmodning til din nuværende registrar om at flytte domænet.
En e-mail vil blive sendt til den samme adresse, hvor du har modtaget Auth-ID'et for at underrette dig om overførselsanmodningen.
I e-mailen fremgår det, hvordan overførslen stoppes, hvis du skifter mening, samt datoen hvor overførslen vil blive gennemført, hvis du ikke foretager noget. Normalt vil overførslen finde sted 5 dage efter anmodningen.
I nogle tilfælde har du mulighed for aktivt at godkende overførslen for at fremskynde processen, det afhænger af den registrar, der i øjeblikket er vært for domænet.
Vi sender dig en e-mail så snart flytningen er fuldført.
Tip: Bed din nuværende registrar om at ændre navneserverne for dit domæne til vores. Så kan du starte på din hjemmeside med det samme. Vores navneservere er ns01.one.com og ns02.one.com
Relaterede artikler: