Denne trin-for-trin-vejledning forklarer, hvordan du flytter dit .be-domæne til One.com.
Trin 1 - Tjek e-mailadressen og status for flytningen af dit domæne
Når du flytter et .be-domæne til en anden registrar, skal du bruge en transfer-kode (Auth-ID). Koden bliver sendt til den e-mailadresse, der er registreret til dit domæne. Domænet skal være fritstillet for at blive flyttet.
- Søg på dit domæne i WHOIS i www.dnsbelgium.be.
- Sørg for at du har adgang til registrant email-adressen. Kontakt din nuværende registrar, hvis den skal opdateres.
- Tjek at statussen for flytning af domænet er tilladt. Hvis den ikke er det, skal du kontakte din registrar for at få det ændret.
Tip: Tag en backup af alt det indhold, du ønsker at beholde, for eksempel din hjemmeside, database og e-mails, før du flytter dit domæne. Det er kun dit domæne der flyttes, alt indhold skal flyttes manuelt.
Trin 2 - Bestil dit domæne på vores hjemmeside
Det næste trin består af at foretage en bestilling af webhosting via vores hjemmeside og activate det.
- Indtast dit domænenavn i det øverste højre hjørne på vores hjemmeside og klik dig videre.
- På den næste side skal du klikke på Ja, det er mit domæne.
- Vælg den pakke, du gerne vil have, og gennemfør bestillingen.
Efter du har gennemført bestillingen, sender vi dig en bekræftelse via email. Hvis du har betalt online, bliver din ordre aktiveret automatisk. Hvis du har valgt bankoverførsel, skal du aktivere ordren med en SMS-kode.
Tip: Den e-mailadresse du har indtastet i Ejerinformation vil blive din kontaktmailadresse.
Trin 3 - Indtast transfer-koden (Auth-ID)
Når du har aktiveret din ordre, vil vi anmode om at få tilsendt transfer-koden.
- Åbn den email du har modtaget fra dnsbelgium.be, og kopier transfer-koden.
- Åbn bekræftelsesmailen fra One.com i din indbakke, og klik på Go to domain transfer page.
- Indsæt transfer-koden (Auth-ID) i feltet, og klik på Approve.
Dit domæne er nu blevet flyttet til One.com. Hvis det ikke fungerer med det samme, skyldes det, at DNS-cachen ikke er blevet opdateret. Dette tager omkring en time.
Karantæne: Når et .be-domæne udløber, sættes det i karantæne i 40 dage. I løbet af denne periode kan domænet ikke bruges. Det er muligt at genaktivere domænet mod et gebyr. Det er kun registranten, der kan genaktivere domænet. Efter karantæneperiodens udløb, kan domænet registreres igen.
Relaterede artikler: