DNS står for Domain Name System. Det er et komplekst netværk og en grundlæggende del af internetinfrastrukturen. DNS kan ses som en online telefonbog på internettet, men i stedet for at linke telefonnumre til mennesker, linker DNS domænenavne til IP-adresser. Der er en server bag hvert websted eller hver tjeneste, og hver server har sin egen IP-adresse.
IP-adresser er de numeriske adresser, som computere bruger til at kommunikere med hinanden på internettet. DNS sikrer, at du kommer til IP-adressen på den server, hvor det relevante websted er placeret, når du skriver domænenavnet (URL'en til en hjemmeside) i browseren. Browseren sender en anmodning (en DNS-forespørgsel) og modtages af en DNS-server eller DNS-resolver. Disse resolvere drives normalt af en ISP (internetudbyder). Det oversætter menneskeligt læsbare domænenavne til maskinlæsbare IP-adresser og vil foretage flere anmodninger for at løse den ønskede IP-adresse.
DNS er struktureret som et hierarki af forskellige niveauer kaldet DNS-zoner. En DNS-zone er hele omfanget af administration af domæner og/eller underdomæner, f.eks. example.com, www.example.com og test.example.com. De muliggør flere fordele og funktionaliteter til forskellige sektioner af et domænenavnshierarki.
En DNS-zone administreres af en navneserver og indeholder DNS-records, en grundlæggende komponent, der indeholder specifikke oplysninger og andre data pr. record om et domæne eller underdomæne. Hver DNS-record tjener et bestemt formål. Når en DNS-resolver modtager en forespørgsel om et domæne inden for en bestemt DNS-zone, konsulterer den den tilsvarende zonefil for at hente de relevante DNS-records og giver de nødvendige oplysninger.
Relaterede artikler: