Hvorfor kan jeg ikke logge ind på Webmail?
Der kan være flere årsager til, at du ikke kan logge ind på Webmail. I denne vejledning hjælper vi dig med at løse problemet.
- Trin 1 – Tjek vores statusside
- Trin 2 – Tjek dine loginoplysninger og siden
- Trin 3 – Sørg for, at din konto er oprettet og aktiv
- Trin 4 – Nulstil din adgangskode
Har du ikke en e-mailadresse endnu? Med vores e-mailhosting kan du sende professionelle e-mails med dit domæne til alle dine kontakter.
Trin 1 - Tjek vores statusside
Tjek venligst vores statusside på status.one.com for at udelukke eventuelle systemproblemer. Hvis der ikke er kendte problemer, kan du fortsætte til næste trin.
Trin 2 – Tjek dine loginoplysninger og siden
Du forsøger muligvis at logge ind fra en anden side på vores hjemmeside eller med forkerte oplysninger.
- Kontroller, at du befinder dig på login-siden til Webmail og ikke i Kontrolpanel.
- Sørg for at indtaste den rigtige e-mailadresse og adgangskode.
- Kontroller, at Caps Lock er slået fra.
Bemærk: Adgangskoden til webmailen er som regel en anden end den til kontrolpanelet.
Trin 3 – Sørg for, at din konto er oprettet og aktiv
Inden du kan logge ind på Webmail, skal du aktivere e-mail-kontoen hrefunder »https://help.one.com/hc/en-us/articles/115005586289hrefcreatehref«href i Mail Administration.
- Log ind på kontrolpanelet.
- Klik på »E-mail og Microsoft 365« i menuen til venstre.
- Kontroller, at din konto er oprettet under »Mail-konti« og ikke som et Alias«. Du kan kontrollere, om det er et alias, ved at klikke på fanen »Aliaser« i menulinjen øverst på skærmen.
- Sørg for, at kontoen er aktiv, ved at klikke på de tre prikker til højre, og klik på »Aktiver konto«, hvis den er deaktiveret.
Trin 4 – Nulstil din adgangskode
Hvis din konto er aktiv, kan du prøve at ændre adgangskoden til e-mail-kontoen.
- Klik på de tre prikker til højre, og vælg »Skift adgangskode«.
- Indtast en ny adgangskode to gange.
- Klik på Gem.
- Vent 5 minutter, og prøv at logge ind igen.
Hvis du stadig ikke kan logge ind, kan du kontakte vores chat-support hrefhttps://www.one.com/chathrefplease, så vi kan hjælpe dig med at finde ud af, hvad der er galt.
Relaterede artikler: