Denne vejledning viser dig, hvordan du flytter dit domæne til one.com.
- Trin 1- Klargør dit domæne til flytning
- Trin 2 - Lav en bestilling hos one.com
- Trin 3 - Godkend domæneregistreringsaftalen
- Trin 4 - Bekræft flytningen
Trin 1- Klargør dit domæne til flytning
Du starter flytteprocessen hos din nuværende registrar (hostingudbyder) hvor du klargører dit domæne.
Under flytteprocessen vil en eller flere e-mails blive sendt til registrantens (domæneejerens) e-mailadresse. Det er derfor vigtigt, at alle oplysninger på dit domæne er opdaterede.
Et domæne kan også have en status, der forhindrer dig i at flytte det. Du kan tjekke denne status i WHOIS-databasen, eller ved at kontakte din nuværende registrar.
Du skal sikre dig, at:/strong>
- Registreringsoplysningerne er opdaterede.
- Domænet har en status, der gør, at det kan flyttes (ulåst)
- Domain Privacy er deaktiveret.
- Du har modtaget transferkoden (Auth-ID, EPP kode).
Tip: Tag en backup af alt det indhold, du ønsker at beholde, for eksempel din hjemmeside, database og dine e-mails, før du flytter dit domæne. Det er kun domænenavnet der flyttes - ingen filer eller e-mails vil automatisk blive overført til dit webhotel.
Trin 2 - Lav en bestilling hos one.com
Det næste trin er at bestille hosting på vores hjemmeside og aktivere ordren.
- Indtast dit domæne i søgefeltet øverst på one.coms hjemmeside, og tryk enter.
- På næste side skal du klikke på Flyt og dernæst Fortsæt .
- Hvis du vil se vores forskellige pakker, kan du klikke på Sammenlign pakker for at se forskellene og vælge den pakke, du synes passer bedst til dig. Klik derefter på Fortsæt.
- Indtast dine ejeroplysninger. Hvis du allerede har en konto hos os, kan du logge ind og afgive ordren som eksisterende kunde, hvorefter du automatisk får udfyldt dine ejeroplysninger. Når du er færdig, skal du klikke på Fortsæt igen.
- Læs og accepter vores vilkår og betingelser, og vælg derefter en betalingsmetode. Du kan rulle ned for at se præcis, hvad du bestiller, og hvor meget du skal betale. Klik på Køb for at gennemføre din bestilling.
- Efter du har færdiggjort din bestilling, vil vi sende dig en bekræftelse via e-mail. Hvis du har betalt online vil din ordre, i de fleste tilfælde, blive aktiveret automatisk. Nogle gange skal man aktivere ordren med en SMS-kode eller, i enkelte tilfælde, med en formular.
Bemærk: Den e-mailadresse du indtaster under Kundeoplysninger vil blive din kontakt-e-mailadresse.
Trin 3 - Godkend domæneregistreringsaftalen
Hvis du flytter et generisk topdomæne (gTLD), skal du godkende domæneregistreringsaftalen.
Aftalen er påkrævet af ICANN, og den forklarer vores forpligtigelser til dig, og dine forpligtigelser til os, når det drejer sig om dit domæne.
Der vil blive sendt en e-mail med et link til at godkende aftalen til den samme adresse, som den du modtog transferkoden på.
Trin 4 - Bekræft flytningen
For de fleste domæner skal du bekræfte flytningen ved at indtaste et Auth-ID sendt til dig af din nuværende registrar.
Du kan finde instruktioner i ordrebekræftelsen, som vi sendte dig via e-mail.
Når du har godkendt flytningen, kan der gå nogle dage før domænet er endeligt flyttet til one.com. Den præcise tidsramme afhænger af domænet.
Du er mere end velkommen til at kontakte vores chatsupport, hvis du har nogen spørgsmål.
Tip: Bed din nuværende registrar om at ændre navneserverne for dit domæne til vores. Så kan du komme i gang med din hjemmeside med det samme. Vores navneservere er: ns01.one.com og ns02.one.com.
Relaterede artikler: