Hvis du har et domæne registreret hos en anden udbyder og ønsker at overføre det til os, vil denne vejledning vise dig, hvordan du gør det.
- Trin 1 - Forbered dit domæne til flytning
- Trin 2 - Afgiv en ordre hos one.com
- Trin 3 - Godkend domæneregistreringsaftalen
- Trin 4 - Bekræft flytningen
Trin 1 - Forbered dit domæne til flytning
Før du starter domæneflytningsprocessen, skal du sørge for at opdatere kontaktoplysningerne hos din nuværende udbyder. Under hele flytningen vil du modtage en eller flere e-mails på den e-mailadresse, der er registreret for domænet. Hvis du holder dine kontaktoplysninger opdaterede, kan du forhindre problemer.
Nogle domæner kan have en domænelås eller status, der forhindrer flytningen. Sørg for, at:
- Kontaktoplysningerne på domænet er opdaterede.
- Domænet frit kan flyttes (at det er låst op).
Tip: Før du flytter dit domæne, skal du lave en backup af alt det indhold, du vil beholde, såsom din hjemmeside, database og dine e-mails. Det er kun domænenavnet, der flyttes - ingen filer eller e-mails vil blive overført til dit webhotel.
Trin 2 - Afgiv en ordre hos one.com
Det næste trin er at bestille dit domæne hos one.com og aktivere det.
Dit domæne vil blive vist som "ikke tilgængeligt" under bestillingsprocessen, da du allerede har registreret det et andet sted. Klik Flyt og fortsæt derefter med bestillingsprocessen.
Trin 3 - Godkend domæneregistreringsaftalen
For nogle af de mest almindelige domæner, kaldet generiske topdomæner, vil en e-mail med et link til godkendelse af domæneregistreringsaftalen blive sendt til den e-mailadresse, der er registreret på domænet.
Aftalen kræves af ICANN. Den beskriver vores forpligtelser over for dig og dine over for os vedrørende dit domæne.
Trin 4 - Bekræft flytningen
I vores ordrebekræftelsesmail får du instruktioner til, hvordan du gennemfører flytningen af dit specifikke domæne. For de fleste domæner bekræfter du flytningen ved at indtaste en flyttekode, som du har fået tilsendt af din nuværende domæneudbyder.
Det kan tage flere dage, før domænet overføres til one.com. Varigheden afhænger af domænetypen.
Tip: Bed din nuværende registrar om at ændre domænets navneservere til vores. Så kan du gå i gang med din hjemmeside med det samme. Vores navneservere er: ns01.one.com og ns02.one.com.
Relaterede artikler: