Denne trin-for-trin guide forklarer, hvordan du flytter dit .se / .nu domæne til One.com.
Trin 1 - Bed om en autorisationskode (Auth-ID)
Når du flytter et .se-domæne til en anden registrar, skal du bruge en AuthInfo-kode. Koden bliver sendt til den e-mailadresse, som er registreret for domænet.
- Kontakt din nuværende registrar, som regel din webhost, og bed om et Auth-ID for dit domæne.
- Du skal sikre dig, at du har modtaget mailen med Auth-ID i din indbakke.
Tip: Tag en backup af alt det indhold, du ønsker at beholde, for eksempel din hjemmeside, database og e-mails, før du flytter dit domæne. Det er kun dit domæne der flyttes, alt indhold skal flyttes manuelt.
Trin 2 - Foretag en bestilling på vores hjemmeside
Det næste trin er at bestille et webhotel på vores hjemmeside og aktivere det.
- Indtast dit domæne i det øverste højre hjørne af vores hjemmeside og klik på enter.
- På den næste side skal du klikke på Ja, dette er mit domæne.
- Vælg den pakke du ønsker og fortsæt for at fuldføre bestillingen.
Når du har fuldført ordren, vil vi sende dig en bekræftelse via e-mail. Hvis du har bestilt online, vil din bestilling automatisk blive aktiveret. Hvis du vælger bankoverførsel, så skal du aktivere ordren med en SMS-kode.
Tip: Den e-mailadresse du indtaster under Ejerinformationer vil blive din kontakt e-mailadresse.
Trin 3 - Indtast din autorisationskode
For at fuldføre flytningen skal du oplyse autorisationskoden.
- Åbn e-mailen med ordrebekræftelsen, som du har modtaget fra os.
- Klik på Gå til siden med flytning af domæne.
- Indsæt autorisationskoden (Auth-ID) i det tomme felt og klik på Flyt.
Dit domæne er nu blevet flyttet til One.com. Hvis det ikke virker med det samme, er det fordi DNS-cachen ikke er blevet opdateret. Dette kan tage op til to timer.
Relaterede artikler: