I denne artikel forklarer vi, hvordan du kan ændre dine kontaktoplysninger, selvom du ikke kan logge ind på one.com-kontrolpanelet. Det kan for eksempel skyldes, at du ikke længere har adgang til den registrerede e-mail for dit kontrolpanel eller domæne.
Hvis du ikke kan ændre dine kontaktoplysninger i kontrolpanelet, kan du bruge vores formular i stedet.
- Åbn formularen til ændring af kontaktoplysninger i din browser. Vi anbefaler, at du bruger Chrome.
- Udfyld formularen online.
- Vælg den type identifikation du vil vedlægge.
- Marker afkrydsningsfeltet Opdater også mine domæneinformationer hvis du vil opdatere dit domænes (registrantens) kontaktoplysninger.
- Marker afkrydsningsfeltet Ingen 60 dages lås hvis du ændrer domænets kontaktoplysninger og ønsker at kunne overføre dit domæne til en anden domæneudbyder (registrar) inden for de kommende 60 dage. Dette gælder kun gTLD-domæner.
- Underskriv og tilføj dato i bunden af den printede formular. Vi kan ikke acceptere en digital underskrift.
- Lav en digital scanning eller tag et foto af den underskrevne formular.
- Udfyld venligst vores supportformular og send formularen, sammen med din identifikation, til os som vedhæftning.
Vi vil gøre vores bedste for at besvare din henvendelse indenfor 24 timer.
Hvorfor skal jeg sende mit ID?
Mange af vores kunder har personlig information liggende på deres webhotel, såsom e-mails, fotos og videoer. Det er vores ansvar at sikre disse data.
For at undgå uautoriseret adgang til dine data, kræver vi identifikation når vi ændrer dine kontaktinformationer med en underskrevet formular.
Du er velkommen til at kontakte vores support, hvis du har spørgsmål.
Relaterede artikler: