Hvis din butik er beliggende i Danmark, kan du aktivere og tilbyde MobilePay som betalingsmulighed i din one.com Webshop. Dette vil give dine kunder mulighed for at betale hurtigt via MobilePay-appen uden at skulle indtaste deres kreditkortoplysninger.
Denne vejledning viser dig, hvordan du aktiverer MobilePay, og giver dig de grundlæggende oplysninger i forhold til, hvad du skal vide, når du bruger denne tjeneste i din Webshop.
Bemærk: Du skal have en Stripe-konto for at bruge MobilePay i din Webshop. Hvis ikke du allerede har en, kan du finde hjælp til at oprette en i vores vejledning om at komme i gang med Stripe.
- Det skal du vide om at bruge MobilePay i din Webshop
- Trin 1 - Aktivér MobilePay i dit Webshop-dashboard
- Trin 2 - Kontrollér, at muligheden er synlig ved kassen
Det skal du vide om at bruge MobilePay i din Webshop
Når du bruger MobilePay i din one.com Webshop, tegner du dig for et månedligt abonnement på 35 DKK. Du accepterer også, at der for hver transaktion lægges et ekstra gebyr på 1 DKK til for kortbehandlingsomkostningerne.
Dette abonnement begynder ikke med det samme, når du aktiverer MobilePay i din Webshop, men vil starte, når den første transaktion med MobilePay er foretaget. Abonnementet og de ekstra gebyrer vil blive opkrævet via Stripe.
Ud over at have butik i Danmark skal din Webshop bruge enten EUR, NOK eller DKK som valuta for at kunne tilbyde MobilePay.
Det er kun muligt at bruge MobilePay via Stripe i din one.com Webshop - du kan ikke oprette det med din personlige MobilePay-konto. Du kan finde yderligere oplysninger om MobilePay til nethandel i denne eksterne artikel om MobilePay Online.
Trin 1 - Aktivér MobilePay i dit Webshop-dashboard
- Gå til dit Webshop-dashboard via one.com-kontrolpanelet.
- Gå til Indstillinger i menuen til venstre.
- Klik på Betalingsmuligheder.
- Sæt kryds i afkrydsningsfeltet for MobilePay under Stripe.
- Klik på Gem indstillinger.
Trin 2 - Kontrollér, at muligheden er synlig ved kassen
Når du har aktiveret MobilePay, vil det straks være tilgængeligt som en betalingsmulighed i din kasse. Dine kunder vil også se MobilePay-logoet i nederste højre hjørne af ordreoversigtssiden, hvilket indikerer, at de kan betale med MobilePay.
Bemærk: Du behøver ikke at aktivere MobilePay i dit Stripe-dashboard, når du slår det til i dit Webshop-dashboard. Hvis du ønsker at frakoble MobilePay, skal du dog gøre det både i dit Webshop-dashboard og i dit Stripe-dashboard.
Relaterede artikler: