I årenes løb har vi ændret pakkestrukturen for vores populære Hjemmesideprogram-værktøj og introduceret en helt ny pakke: Hjemmesideprogram Basic. Det betyder også, at nogle kunder er blevet flyttet til en anden Hjemmesideprogram-pakke.
I denne artikel finder du svar på nogle af de oftest stillede spørgsmål om disse ændringer.
-
Hvad har ændret sig?
Vi har introduceret en ny gratis pakke i vores Hjemmesideprogram-produkt: Basic.
Kort sagt betyder det, at vores Hjemmesideprogram er gået fra at have tre pakkemuligheder (Starter, Premium og Business + E-handel) i den gamle opsætning til at have fire pakkemuligheder i den nye portefølje.
Vores nye opsætning med fire pakkeløsninger ser sådan her ud, fra mindste til største pakke:
-
- Basic
- Starter
- Premium
- Business + E-handel
Basic er nu den nye Hjemmesideprogram-pakke, der er inkluderet i alle vores hostingpakker. Starter er blevet konverteret til et betalt add-on på linje med Premium og Business + E-handel.
-
-
Hvem er blevet berørt af denne ændring?
Alle med en hjemmeside på Hjemmesideprogram Starter-pakken er enten blevet flyttet til Basic-pakken eller har fået deres Starter-pakke konverteret til det "nye" Starter add-on. Sidstnævnte er nu tilgængeligt mod et mindre gebyr.
Premium- og Business + E-handel-kunder er kun blevet påvirket, fordi Basic nu er den nye inkluderede Hjemmesideprogram-pakke i deres hostingpakke. Enhver med en af disse pakker er ikke blevet påvirket, mens de er på deres nuværende pakke. Men hvis du benytter en af disse pakker og beslutter dig for at opsige dit add-on og nedgradere til den inkluderede pakke, bliver du nødt til at overholde hjemmesidekravene for Basic i stedet for Starter. Du kan gå videre og læse mere om forskellene i denne FAQ.
-
Hvilken pakke har jeg fået?
Dette afhænger af, om du har en udgivet hjemmeside i Hjemmesideprogrammet på dit domæne eller ej.
Hvis du har lavet og udgivet en side med Hjemmesideprogrammet på dit domæne, konverteres din nuværende Starter-pakke til det nye Starter add-on.
Du er blevet nedgraderet til Basic, hvis du ikke har en udgivet hjemmeside i Hjemmesideprogrammet på dit domæne. Denne pakke er inkluderet gratis i din hostingpakke.
For dem, der har et udkast til en hjemmeside i deres Hjemmesideprogram-editor på tidspunktet for ændringen, har vi tilbudt en gratis opgradering til Starter.
-
Hvad er forskellen på Basic og Starter?
Den nye Basic-pakke har de samme funktioner som den nuværende Starter-pakke, men med nogle undtagelser. Den vigtigste er, at du med Basic maksimalt kan have 1 side og 5 sektionslinks på din udgivne hjemmeside.
Starter har bevaret alle sine nuværende funktioner, herunder maksimalt 5 udgivne sider og 5 sektionslinks. Derudover har vi tilføjet understøttelse af HD-billeder og flere videomuligheder til den "nye" Starter-pakke.
I denne vejledning kan du finde en oversigt over, hvilke funktioner der er inkluderet i hver pakke.
-
Hvorfor er Basic blevet den pakke, der er inkluderet i jeres hostingabonnementer?
For nylig har der været megen positiv snak om hjemmesider på én side. Og med god grund! Disse one-page-hjemmesider har et stort potentiale, især for folk, der ønsker at promovere deres forretning eller af andre grunde søger at etablere deres online tilstedeværelse hurtigt.
Ikke alene er one-page-hjemmesider hurtige at oprette og nemme at vedligeholde, men de er også mere ligetil at navigere i og ideelle til visning på mobilenheder. Kort sagt giver de en fremragende brugeroplevelse for både dig og dine besøgende.
I løbet af de seneste år har vi introduceret flere funktioner, der gør det nemt at oprette en professionelt udseende one-page hjemmeside. Disse omfatter skabeloner på én side, sektionslinks, scroll-effekter, AI-drevet skrivning og prædesignede sektioner, som du kan tilpasse for at bygge netop den hjemmeside, du ønsker. Så bare fordi en hjemmeside kun har én side, betyder det ikke, at er en kedelig hjemmeside!
Vi har også for nylig implementeret en ny AI-drevet onboarding-proces, som gør opsætningen af din one-page-hjemmeside endnu hurtigere.
Hvis du vil have en smuk hjemmeside og have den i gang hurtigt, er en one-page-hjemmeside den perfekte løsning for dig. Af den grund tilbyder vi nu Basic som gratis Hjemmesideprogram-pakke i vores hostingpakker.
Hvis du har brug for en oversigt over alle vores nuværende Hjemmesideprogram-pakker, kan du finde den i vores vejledning om sammenligning af Hjemmesideprogram-pakker.
-
Hvorfor er Starter blevet et betalt abonnement?
I løbet af de sidste par år har vi introduceret mange nye funktioner og forbedringer til vores Hjemmesideprogram Starter-pakke. Og vi er ikke færdige endnu. På grund af dette er Starter blevet konverteret til et add-on, der vil være tilgængeligt mod et mindre gebyr.
Her er nogle af de tilføjelser og forbedringer, vi har føjet til Starter for nylig:
-
- AI-drevet Tekstassistent: Det er slut med at sidde og omskrive i evigheder for at få teksten på din hjemmeside til at sidde lige i skabet. Med vores Tekstassistent har du et værktøj, der hjælper dig med hurtigt at producere den tekst, du har brug for. Alt du skal gøre er at indtaste et par stykker information, hvorefter værktøjet genererer tekstforslag, som du kan redigere eller bruge, som de er.
- Forbedret kontaktformular: Sørg for, at du får de oplysninger, du har brug for, når dine besøgende vil kontakte dig. Vores kontaktformular tilbyder nu flere tilpasningsmuligheder, så du kan oprette lige den formular, du vil have. Hjemmesideprogram-formularen har også for nyligt fået en captcha-funktion, som gør det nemt at beskytte din side mod botangreb og spambeskeder.
- Widgets til Google Maps og Bing Maps: Med disse widgets kan du vise en adresse på et kort direkte på din hjemmeside. Vælg din mulighed, indtast adressen og voíla!
- Farvetema: Du skal ikke bekymre dig om, hvorvidt din hjemmesides farver fungerer godt sammen. Farvetema-funktionen kan hjælpe med at sikre, at din hjemmesides farvedesign ser professionelt ud.
- Åbningstider-komponent: Du behøver aldrig bruge tid på at opdatere din butiks åbningstider flere steder på din hjemmeside. Du skal blot justere dine åbningstider i dine hjemmesideindstillinger, og så vil Åbningstider-komponenten automatisk opdatere åbningstiderne på din hjemmeside - uanset hvor de vises.
- GDPR-kompatibelt samtykkebanner: Hjemmesideprogrammets samtykkebanner indeholder alle de oplysninger, du har brug for til at informere dine besøgende om cookies, og det er ligetil at aktivere.
- Ny og større database med stockbilleder af høj kvalitet: Vælg billeder til din hjemmeside direkte i Hjemmesideprogram-editoren. Du kan søge blandt hundredvis af billeder fra en bred vifte af emner.
Derudover inkluderer Starter-pakken nu muligheden for at tilføje selvhostede videoer og vise dine billeder i HD-kvalitet.
Som en særlig bonus kan Basic-, Starter- og Premium-kunder nu tilføje en lille version af Webshoppen til deres hjemmeside, så de kan sælge fysiske og digitale produkter samt gavekort online.
-
-
Hvad er den nye pris for Starter?
Alle kunder er inden ændringerne blevet informeret via e-mail.
Den fulde opdaterede prisordning for vores Hjemmesideprogram-pakker er tilgængelig på vores hjemmeside:
https://www.one.com/da/hjemmesideprogram
De nøjagtige priser vises i din relevante valuta, med eller uden moms, baseret på din kundeprofil. Vi opfordrer dig derfor til at tjekke dem på hjemmesiden. -
Hvornår blev ændringerne implementeret?
Vi introducerede Hjemmesideprogram Basic og begyndte at migrere kunder til denne pakke kort før udgangen af 2023. Kunder, der beholdte Starter-pakken, modtog deres første faktura for dette nye add-on med den næste årlige fornyelsesfaktura.
-
Jeg vil ikke betale for Starter. Hvad kan jeg gøre for at få min hjemmeside til at passe til Basic-pakken?
Hvis du vil nedgradere til Basic-pakken, skal du konvertere din hjemmeside til en one-page-hjemmeside. Dette er påkrævet, idet Basic er designet til hjemmesider på én side og kun understøtter 1 side og 5 sektionslinks på en udgivet hjemmeside. Vi har lavet en vejledning med forslag til, hvordan du kan gribe dette an - du finder den her.
Hvis du har spørgsmål til dette, er du mere end velkommen til at kontakte vores support via e-mail eller chat.
-
Hvordan nedgraderer/opgraderer jeg min Hjemmesideprogram-pakke?
Du kan altid ændre din Hjemmesideprogram-pakke ved at følge vores vejledning til opgradering og nedgradering.
Bemærk: Hvis du vil nedgradere, skal du sørge for, at din hjemmeside passer til kravene i den pakke, du vil nedgradere til, før du gør det.
-
Jeg har Premium/Business + E-handel-pakken. Blev jeg påvirket af denne ændring?
Du blev ikke påvirket i samme omfang som Starter-kunder. Basic er dog nu inkluderet i din(e) hostingpakke(r) som den gratis pakke i stedet for Starter.
-
Jeg har flere Hjemmesideprogram-sider på Starter-pakker. Vil de alle blive konverteret til den samme nye pakke?
Ikke nødvendigvis. Det afhænger af, om alle dine Hjemmesideprogram-sider er udgivet. Hvis alle hjemmesider er udgivet og live, flyttes de alle til den nye Starter-pakke. De, der ikke er udgivet, overføres til Basic-pakken.
-
Hvem skal jeg kontakte, hvis jeg har spørgsmål?
Hvis du har et spørgsmål, der ikke er besvaret her, eller hvis du er usikker på, hvilken Hjemmesideprogram-pakke der er den rigtige for dig fremover, bedes du kontakte one.coms support. Du kan altid få fange vores support via chat eller e-mail.
Relaterede artikler: