Mailchimp er et af de førende produkter til e-mailmarketing- og automatisering, og nu kan du promovere dine Webshop-produkter i dine Mailchimp-kampagner. Tilslut din Mailchimp-konto i dit Webshop-dashboard, synkroniser dine produkter med din Mailchimp-konto og føj dem til dine e-mailkampagner. Så enkelt kan det gøres. Hvis en modtager klikker på et produkt i en e-mail, videresendes vedkommende til din butik.
Følg de trinvise instruktioner i denne vejledning for at konfigurere integrationen.
Bemærk: Du har brug for en Mailchimp-konto for at lave denne integration. Du kan oprette en på Mailchimps hjemmeside.
- Trin 1 - Find Mailchimp-appen i dit Webshop-dashboard
- Trin 2 - Log ind på din Mailchimp-konto
- Trin 3 - Vælg en målgruppeliste og en butik
- Trin 4 - Juster din Mailchimp-valuta (valgfrit)
- Trin 5 - Udført!
- Trin 6 - Tilføjelse af produkter til Mailchimp-kampagner
Trin 1 - Find Mailchimp-appen i dit Webshop-dashboard
Tip: Før du starter denne proces, er det en god idé at tjekke, om du har uploadet billeder til alle dine produkter på produktlisten i din Webshop. Hvis et produkt ikke har et billede, synkroniseres det ikke med din Mailchimp-konto.
- Gå til dit Webshop-dashboard, og klik på Integrationer i menuen til venstre.
- Find Mailchimp, og klik på Kom i gang.
- Klik på Accepter for at godkende tilladelsesoplysningerne.
Trin 2 - Log ind på din Mailchimp-konto
- Indtast brugernavn/e-mail og adgangskode til din Mailchimp-konto.
- Klik på Log ind.
Trin 3 - Vælg en målgruppeliste og en butik
Du skal vælge en målgruppeliste og en butik for at oprette forbindelsen. Dette trin kan variere lidt afhængigt af, hvor mange målgruppelister og butikker, du har har i forvejen, og om du har en gratis eller en betalt Mailchimp-konto.
Hvis du kun har én målgruppeliste og én butik på en gratis konto, springes dette trin helt over, da disse to indstillinger vælges som standard.
Bemærk: Forbindelsen kan ikke oprettes uden en butik på din Mailchimp-konto. Så hvis du har en gratis konto uden butik, vil du blive præsenteret for en mulighed for at opgradere din Mailchimp-pakke. Når du har gjort dette, kan du vende tilbage til din Webshop, oprette en butik og fuldføre opsætningen.
- Vælg en målgruppeliste i den første drop-down-menu.
- Vælg en butik i den anden drop-down-menu. Hvis du har en betalt konto, skal du tilføje en ny butik og indtaste dens navn i feltet nedenfor.
- Klik på Udført.
Trin 4 - Juster din Mailchimp-valuta (valgfrit)
Din Webshop og Mailchimp-butik skal bruge den samme valuta - ellers fungerer integrationen ikke. Hvis de ikke stemmer overens, får du en meddelelse, der advarer dig om dette.
- Klik på knappen Skift til [valuta] for at ændre den valuta, der bruges i din Mailchimp-butik.
- Klik på Udført nederst på siden for at fuldføre trinnet.
Bemærk: Hvis du vil beholde din Mailchimp-valuta og ændre den, der bruges i din Webshop, skal du justere den i dine Webshop-indstillinger under Indstillinger -> Butiksoplysninger.
Trin 5 – Udført!
Din Webshop vil nu være forbundet med din Mailchimp-konto. Forbindelsesstatus kan ses på Integrationer-siden i dit Webshop-dashboard.
Trin 6 - Tilføjelse af produkter til Mailchimp-kampagner
Dine produkter vil nu blive synkroniseret til din Mailchimp-konto, og du kan begynde at tilføje dem til dine Mailchimp-kampagner. Hvis du er usikker på, hvordan du gør dette, kan du finde flere oplysninger, herunder videoer og trinvise instruktioner, i Mailchimps egne vejledninger:
Relaterede artikler: