- Åbn Hjemmesideprogrammet fra One.com kontrolpanelet.
- Fra menuen i venstre side skal du trække komponenten Tabel ind i dit arbejdsområde.
- Brug knapperne i menuerne foroven og forneden til at tilføje og fjerne rækker og kolonner efter dit behov.
- Skriv dit indhold i cellerne.
- Klik på Redigér tabel for at justere egenskaberne ved tabellen som f.eks. skrifttyper, kanter og baggrund.
- Klik på Gem og Udgiv for at gøre tabellen synlig på din hjemmeside.
Tip: Gør kanterne usynlige ved at vælge "ingen kanter" under egenskaber for at give den et stilrent og ordnet udtryk.
Tabelkomponentens egenskaber
Du kan justere tabellen på din hjemmeside i den menu, der kommer frem over eller under tabellen og i den svævende menu, som du kan flytte rundt på i dit arbejdsområde.
1 - Over-/undermenu
- Rullemenu - Vælg foruddefineret formatering til teksten i din tabel.
- Tekstformatering - Gør teksten fed, kursiv eller understreget, justér størrelsen og justér farven.
- Link - Gør teksten i tabellen til et link. Klik på kædeikonet, og angiv det sted, du vil linke til. Hvis du vælger et felt, er det kun teksten i det felt, der bliver berørt, hvis du ikke vælger noget, bliver hele tabellen berørt.
- Retning - Justér teksten til venstre, i midten, til højre eller med lige margener
- Tilføj og fjern rækker og kolonner - Brug disse knapper til at tilføje flere rækker og kolonner, eller til at fjerne dem.
- Skift billede - Klik på denne knap for at vælge et andet billede.
2 - Svævende menu
- Størrelse og afstand - Indstilling af cellebredden ændrer automatisk hele kolonnen, ændring af cellehøjden ændrer på hele rækken. Mellemrum afgør, hvor meget afstand der er på hver side af cellen.
- Kant - Her kan du indstille stilen på kanten og gøre den stiplet, prikket og linjeret, eller fjerne den helt, så ingen kant er synlig. Du kan også indstille farven, gennemsigtigheden og bredden.
- Baggrund - Tilføj en farve eller et billede som baggrund. Hvis du har valgt en celle, vil det kun blive føjet til den celle, hvis du ikke vælger noget, bliver det føjet til alle celler i din tabel.
- Tekststil - Redigér stilen på teksten i din tabel, du kan ændre skrifttype, størrelse, farve, retning og placering i cellen. Du kan også fremhæve tekst og tilføje skygge. Hvis du vælger en celle, berører det kun den celle, hvis du ikke vælger noget, bliver alle cellerne berørt.
- Mobilvisning - Her kan du skjule tabellen i mobilvisning, eller hvis tabellen er en del af din skabelon, kan du flytte den til bunden af siden.
Relaterede artikler: