Dine sider, skabeloner og sektioner er bygget med elementer kaldet Komponenter. Du kan kombinere og tilpasse disse komponenter og skabe et unikt look til din hjemmeside.
Denne vejledning viser dig, hvordan du tilføjer en komponent til en side i one.coms Hjemmesideprogram. Vi vil også kort beskrive nogle af de mest almindelige komponenter.
- Hvordan tilføjer jeg en komponent til en side?
- Tekstkomponenten
- Billedkomponenten
- Bokskomponenten
- Knapkomponenten
Hvordan tilføjer jeg en komponent til en side?
Du kan se alle de tilgængelige komponenter i menuen i venstre side af editoren i Hjemmesideprogrammet. Hvis du vil tilføje en komponent til din side, skal du klikke og trække den specifikke komponent til det sted, hvor du vil placere den på siden. De orange linjer angiver, hvordan komponenten er placeret i forhold til andre komponenter og selve siden.
Når komponenten er indsat, kan du nemt redigere den. Klik på komponenten, og vælg fanen Rediger, der vises. Du kan også redigere ved at dobbeltklikke. Når du gør det, vises to separate menuer:
- En grå bjælke til hurtige ændringer
- En flytbar menu med flere muligheder for tilpasning
Tekstkomponenten
Du kan tilføje tekst til din side i forskellige former med tekstkomponenten. Hvis du vil tilføje et simpelt tekstfelt, skal du klikke på Tekst i komponentmenuen og vælge muligheden Normal. Hvis du vil tilføje en overskrift eller anden større tekst, kan du spare tid ved at vælge en af de forudindstillede muligheder.
Listen i den blå menu indeholder også andre komponentskabeloner, f.eks. lister og tekst/billede-kombinationer. Du kan bruge fanerne øverst i den blå menu til at sortere dem.
Billedkomponenten
Med denne komponent kan du indsætte et billede på din hjemmeside. Vælg den billedindstilling, du vil bruge, vælg billedet, og tilføj det til din side. Du kan uploade dine egne, bruge gratis billeder fra vores omfattende database eller købe billeder fra Shutterstock.
Du kan få en komplet oversigt over tilpasningsmulighederne i billedkomponenten ved at læse vores vejledning om indsætning af billeder.
Bokskomponenten
Bokskomponenten hører under en større kategori af komponenter, der hedder Beholdere. De kaldes sådan, fordi de giver dig mulighed for at indsætte andre komponenter i dem og gruppere dem.
Det betyder, at du f.eks. kan indsætte en boks med en tekstkomponent og en knap i den. Hvis du vil flytte alle disse elementer, kan du tage fat i boksen, og de andre elementer vil følge med. På den måde behøver du ikke at flytte hver enkelt komponent, hvis du har opsat et design, hvor du bruger mere end én type komponent.
Du kan få mere at vide om de forskellige beholderkomponenter i vores udvidede vejledning.
Knapkomponenten
Knapkomponenten er enkel, men meget nyttig. Den giver dig mulighed for at oprette links på siden og på elegant vis omdirigere din besøgende. Vælg den nøjagtige tekst og stil, som du ønsker, og indsæt et link til en ekstern placering, en fil, en anden side på din hjemmeside og meget mere.
Relaterede artikler: