Premium Mail er en naturlig udvidelse af din e-mail hos one.com og giver dig adgang til yderligere funktioner, der gør e-mailen mere effektiv i brug og hjælper dig med at forbedre produktiviteten.
Den kan aktiveres på alle e-mailkonti, som er hosted hos one.com. Vi planlægger fortsat at udvikle nye funktioner til Premium Mail og forbedre de eksisterende.
Bemærk: Premium Mail er inkluderet i både Ekspert- og Guru-pakkerne, hvilket vil sige, at alle e-mailkonti for alle forbundne domæner er dækket.
Hvad får jeg ud af Premium Mail?
Følgende funktioner er på nuværende tidspunkt inkluderet i Premium Mail:
Læs videre og få mere at vide om hver enkelt funktion.
Avanceret søgning
Med avanceret søgning kan du søge gennem brødteksten i dine e-mails i stedet for kun at søge i sidehovedet med emne og modtagere. Det er meget nyttigt, hvis du søger efter en e-mail et bestemt indhold. Hvis du har en stor indbakke med mange mails, kan det være som at lede efter en nål i en høstak.
Med særlige søgekriterier kan du indsnævre søgningen endnu mere. Eksempelvis kan du nøjes med at søge efter teksten i den faktiske e-mail ved at skrive ordet "body:" foran de ord, du søger på, eller du kan søge efter e-mails, der havde en bestemt e-mail-adresse som "Cc"-modtager.
Mobile Sync
Med Mobile Sync kan du synkronisere dine e-mails, kalender og kontakter på tværs af alle dine enheder. Det er baseret på Exchange ActiveSync, som er en protokol fra Microsoft designet specifikt til synkronisering af mobile enheder.
I forhold til IMAP er fordelen ved Mobile Sync, at du ud over e-mail kan synkronisere din kalender og kontakterne i din liste over kontakter. Hvis din konto har Mobile Sync, og du tilføjer en ny aftale, vil den automatisk synkronisere til Webmail og til alle andre enheder, hvor du bruger e-mail.
Tip: For at bruge Mobile Sync skal du opsætte den på dine enheder med de korrekte indstillinger. Se vores vejledninger om, hvordan det opsættes på din enhed.
Hvordan aktiverer jeg Premium Mail?
Så længe en e-mailkonto er oprettet på et domæne, som vi hoster, kan du aktivere Premium Mail direkte under Indstillinger i programmet Webmail. Det er alene forbundet til din e-mailkonto i en prøveperiode for nye kunder og som et abonnement med et mindre gebyr for hver konto efterfølgende.
Når du har opbrugt din gratis prøveperiode, vil aktivering af Premium Mail i Webmail vil ejeren af abonnementet modtage en e-mail til at godkende et betalt abonnement.
Hvis det er dig, der er abonnent, kan du også aktivere den fra Mail administration i one.com kontrolpanelet for alle konti. Du finder Mail administration ved at klikke på E-mail-ikonet.
Læs vores trin-for-trin guide til, hvordan man aktiverer Premium Mail
Hvordan fungerer afregning?
Når du abonnerer på Premium Mail, opkræves du for de resterende måneder af den aktuelle abonnementsperiode. Derefter afregnes der årligt, sammen med dit webhosting-abonnement. Du betaler for hver e-mail-konto, du har aktiveret Premium Mail på.
Selv om det er muligt at anmode om Premium Mail fra Webmail, vil ejeren af abonnementet altid skulle godkende et betalt abonnement.
Tip: Du kan prøve Premium Mail gratis i 60 dage, når du aktiverer den for første gang på en e-mailkonto. Prøveperioden vil udløbe automatisk, medmindre du tilmelder dig et betalt abonnement.
Relaterede artikler: