Denne artikel er til de af vores eksisterende kunder, der ikke passer til nogen af de nye planer, fordi de har adskillige ekstra domæner. Vi forklarer, hvad dine muligheder er, hvordan migrationsprocessen vil være og hvordan man kommer i kontakt med en os.
- Hvad ændrer sig?
- Hvilke særlige pakker er tilgængelige?
- Hvilken beskrivelse passer bedst på dig?
- Hvad sker der nu?
- Kan jeg stadig købe ekstra domæner?
- Kan jeg blive migreret tidligere?
Tip: For generel information om de nye planer, se her: Ofte stillede spørgsmål om de nye planer
Hvad ændrer sig?
Vi ændrer vores planer fra mange specialiserede pakker til enkle alt-i-en-planer. Den ændring, der primært vedrører dig, er, at vi ikke længere vil tilbyde ekstra domæner, som hidtil.
Alle ekstra domæner bliver domæner uden hosting, som du kan tilknytte en hostingplan med en hjemmeside. Når det er tilknyttet, vil domænet dele funktionerne og ydeevnen for din primære plan, inklusive ekstra tjenester, såsom SiteLock eller Premium Mail.
Vores største standardplan er "Guru", som giver dig mulighed for tilknytte op til 10 domæner. Hvis du som ny kunde ønsker at tilknytte flere domæner, er det nødvendigt at købe en ekstra hostingplan.
Tip: Du kan parkere et ubegrænset antal af domæner uden hosting, selvom du ikke har en hosting pakke. Disse domæner har ikke nogen hostingfunktioner, som eksempelvis web-plads eller e-mail, men du kan omdirigere dem til andre hjemmesider eller "til salg"-lister.
Hvilke særlige pakker er tilgængelige?
For de af vores eksisterende kunder, der i øjeblikket har mange tilføjelsesdomæner, har vi udviklet to yderligere pakker. Du kan ikke finde disse pakker på vores hjemmeside eller i One.com kontrolpanelet, og de er ikke tilgængelige for nye kunder.
- Geni - forbind up til 40 domæner med 1000 GB SSD lagerplads.
-
Ubegrænset - forbind et ubegrænset antal domæner med 1500 GB SSD-lagerplads
Begge pakker indeholder 1 x CPU-prioritet pr. domæne, med et maksimum på 16 og 512 MB RAM pr. domæne, med et maksimum på 16 GB.
Hvilken beskrivelse passer bedst på dig?
Nedenfor har vi listet nogle sandsynlige eksempler, og hvilke pakker vi anbefaler til disse, for at give dig en idé om, hvad der er af muligheder.
Du bygger og administrerer hjemmesider for klienter Det bedste for dig vil være en "Ubegrænset" plan. Det giver dig mulighed for at administrere flere hjemmesider med specifikationer på Begynder-niveau i en enkelt hostingallokering. Omkostningerne pr. domæne er minimale, og du har stadig mulighed for at tilkøbe yderligere funktioner, som nogle af dine kunder måske er interesseret i.
Du administrerer en eller flere nøglehjemmesider eller webapps I så fald er ydeevne og funktioner vigtige for dig. Vi anbefaler "Ekspert" eller "Guru" til dine vigtige sider; du får hurtig hosting, masser af opbevaring og e-mailtildelinger samt værdifulde ekstra funktioner, såsom ekstra sikkerhed med SiteLock Find.
Du kan gruppere alle projekter under planen "Guru" (op til 10 domæner) eller have flere "Entusiast"-planer (op til 5 domæner). Domæner, som du kun bruger til at omdirigere, kan ændres til parkerede selvstændige domæner.
Du har en domæneportefølje Disse domæner behøver generelt ikke nogen hostingtjeneste, så vi anbefaler, at du skifter dem alle til selvstændige domæner uden hosting. Du kan stadig omdirigere disse domæner til eksisterende hjemmesider eller "til salg" lister uden at betale for hosting af e-mail og webindhold. Naturligvis kan du altid opgradere dem til en hostingplan, når du er klar til at bygge.
Bemærk: Det er ikke muligt kun at skifte til domæne (uden hosting) via One.com kontrolpanelet. Kontakt vores support for at få dette gjort manuelt.
Hvad sker der nu?
- Indtil dit abonnement nærmer sig fornyelse, ændres intet, og du bliver på din nuværende plan. Ekstra domæner fornys som normalt.
- Når dit primære domæne, det med hjemmesiden, nærmer sig fornyelse, sender vi dig en e-mail med mere information om de nye planer og den forestående migrering.
- Dernæst vil en af vores agenter kontakte dig for at snakke om, hvad dine behov er, og hvilken plan eller kombination af planer, der passer dig bedst. Du kan forvente, at vi kontakter dig inden du modtager e-mailen vedrørende fornyelse, hvilket er 60 dage inden abonnementsperioden udløber.
- Når du har besluttet dig for en løsning, migrerer vi manuelt dit primære domæne og alle ekstra domæner til den nye plan.
Tip: Hvis du ikke vil vente til vi kontakter dig, er du velkommen til at sende en e-mail til kontakt@dk.one.com . Angiv venligst din e-mail-adresse og et telefonnummer, du kan træffes på. En af vores agenter vil derefter kontakte dig.
Kan jeg stadig købe ekstra domæner?
Det er ikke længere muligt at købe ekstra domæner, men du kan købe enkeltdomæner uden hosting. Disse domæner har intet webhotel, men du kan omdirigere dem til andre sider via DNS.
Hvis du imidlertid var i stand til at købe ekstra domæner før, og du fortsat er på en af de gamle pakker, kan du få dit domæne uden hosting konverteret til et ekstra domæne. Se denne vejledning for mere information: Hvordan kan jeg bestille et ekstra domæne?
Kan jeg migreres tidligere?
Hvis du ikke vil vente til dit primære domæne skal fornys, kan vi migrere dig tidligere.
Send venligst en e-mail til kontakt@dk.one.com med dit domænenavn, e-mailadresse og et telefonnummer, vi kan træffe dig på. En af vores agenter vil derefter tage kontakt til dig.
Relaterede artikler: