Hvordan opdaterer jeg mine POP-mailserverindstillinger?

I denne guide forklarer vi, hvordan du opdaterer mailserverindstillingerne for din POP-konto i din mailklient. En mailklient er et program, som du bruger til at sende og modtage mail, for eksempel Outlook eller Apple Mail.

Trin 1 - Tjek din adgangskode

Trin 2 - Bekræft, at du bruger POP

Trin 3 - Tag backup af din e-mail

Trin 4 - Skift dine indstillinger

Trin 5 - Bekræft, at du kan sende og modtage e-mail

Tip: Vi har listet instruktioner til de mest almindelige mailklienter. Hvis din klient mangler, så prøv at søge på Google efter hjælpesider til den klient, du bruger. Har du brug for hjælp fra vores support? Find ud af, hvilken mailklient du bruger først, og kontakt os. På den måde kan vi hjælpe dig bedst.

Trin 1 - Tjek din adgangskode

Nogle gange skal du indtaste din adgangskode, når du ændrer dine indstillinger. Derfor er det en god idé at sikre dig, at du har den rigtige. Den nemmeste måde at tjekke dette på er ved at logge ind på Webmail. Hvis dit login lykkes, betyder det, at du har den korrekte adgangskode.

Hvis du ikke kan logge ind, kan du ændre adgangskoden i one.com-kontrolpanelet. Tjek denne guide for trinvise instruktioner: Hvordan ændrer jeg min e-mail-adgangskode?

Log ind og skift adgangskode i kontrolpanelet

Trin 2 - Bekræft, at du bruger POP

Dernæst skal du bekræfte, at du bruger POP-protokollen til at modtage mail, og ikke IMAP eller Exchange. Det gør du i din mailklient.

  • Outlook: Klik på Filer og tjek indstillingerne under Kontooplysninger øverst på skærmen.
  • Thunderbird: Klik på menuen i øverste højre hjørne og vælg Indstillinger > Kontoindstillinger.
  • Apple Mail: Klik på Mail > Konti, og kontroller din kontotype i menuen til venstre.
  • iPhone/iPad Mail: Gå til Indstillinger > Adgangskoder og konti. Tryk på din konto og tjek oplysningerne øverst. Hvis det er en POP-konto, vil der stå POP-kontooplysninger.

Bemærk: Hvis du bruger IMAP i stedet for POP, kontakt vores support eller fortsæt med denne guide: Hvordan opsætter jeg en mailkonto i for eksempel Outlook?


Trin 3 - Tag backup af din e-mail

Vi anbefaler, at du tager en backup af din e-mail, før du foretager ændringer. Generelt er dette ikke muligt på en mobil enhed, men tjek nedenstående links for desktop-klienter.

Tip: Hvis al din e-mail er tilgængelig i Webmail, kan du bruge vores Backup & Restore-funktion. Backup-funktionen er inkluderet i alle abonnementer, mens restore-muligheden er inkluderet i Enthusiast og derover. Tjek denne guide for instruktioner: Kom i gang med Backup og Restore.

change-pop-settings-02.png


Trin 4 - Skift dine indstillinger

Du skal bruge følgende indstillinger til dine mailservere:

Indgående mail (POP):

  • Server: pop.one.com
  • Port: 995
  • Kryptering: SSL/TLS

Udgående mail (SMTP):

  • Server: send.one.com
  • Port: 465
  • Kryptering: SSL/TLS
  • Verificering: samme som for den indgående server (brugernavn og adgangskode)

Tjek trinvise instruktioner for følgende klienter:


Outlook

Trinene nedenfor er til Outlook 2016/2019.

  1. Klik på Filer i øverste venstre hjørne.
  2. Tjek, om du har valgt den rigtige konto under "Kontooplysninger".
  3. Klik på Kontoindstillinger og derefter på Serverindstillinger i den menu, der vises.
  4. Rediger indstillingerne for indgående mail og derefter indstillingerne for udgående mail.
  5. Klik på Næste for at gemme dine indstillinger.

server-settings-outlook-pop.png


Thunderbird

  1. Klik på menuen i øverste højre hjørne.
  2. Klik på Indstillinger.
  3. Klik på Kontoindstillinger.
  4. Klik på Serverindstillinger under den konto, du vil kontrollere indstillingerne for.
  5. Opdater indstillingerne for den indgående server.
  6. Klik på Udgående mail (SMTP) nederst i menuen til venstre.
  7. Vælg den konto, du vil kontrollere indstillingerne for, og klik på Rediger.
  8. Opdater indstillingerne for den udgående mailserver.

server-settings-thunderbird-pop.png


Apple Mail

  1. Klik på Mail i øverste venstre hjørne, og gå til Konti.
  2. Klik på den mailkonto, du vil ændre indstillingerne for.
  3. Klik på Serverindstillinger i menuen øverst.
  4. Opdater Værtsnavn for Indgående mail og Udgående mail.
  5. Gem dine indstillinger.

iPhone/iPad Mail

  1. Gå til Indstillinger og derefter Adgangskoder og konti.
  2. Tryk på den mailkonto, du vil ændre indstillingerne for.
  3. Opdater Værtsnavn for Indgående mailserver.
  4. Tryk på SMTP for at opdatere indstillingerne for Udgående mailserver.
  5. Gem dine indstillinger.

Trin 5 - Bekræft, at du kan sende og modtage e-mail

Når du har gemt de nye indstillinger, skal du sikre dig, at du stadig kan sende og modtage e-mail. Hvis alt fungerer som forventet, er du færdig.


Relaterede artikler:

Skift din e-mailopsætning fra POP til IMAP

Hvad er IMAP og POP3?

 

Var denne artikel en hjælp?

Kan du ikke finde, hvad du leder efter?

Start en chat

Den hurtigste måde at kontakte os på — hverdage fra 09:00 til 18:00.