I tilfælde, hvor vi er nødt til at undersøge et problem med dit WordPress-sted nærmere, kan vores supportere bede dig om at give en midlertidig administratoradgang til en gæstebruger.
- Trin 1 - Gå til WP Admin
- Trin 2 - Opret en ny bruger
- Trin 3 - Del loginoplysningerne med vores kundesupport
Trin 1 - Gå til WP Admin
Log på din WP Admin via WordPress-flisen i dit one.com-kontrolpanel. Alternativt kan du skrive /wp-admin i URL'en efter placeringen af din blog, sådan her: blog.one-example.com/wp-admin.
Trin 2 - Opret en ny bruger
- Vælg Brugere i menuen til venstre.
- Klik på knappen Tilføj ny.
- Vælg et brugernavn
- Tilføj en e-mailadresse, som du har adgang til, så du kan have kontrol over dine personlige oplysninger. Hvis du ikke har en ekstra e-mailadresse til den slags formål endnu, anbefaler vi, at du opretter et e-mailalias.
- Vælg en adgangskode.
- Vælg Administrator som rolle for denne bruger. Ellers vil vores teknikere ikke kunne lave de nødvendige ændringer på dit WordPress-sted.
Trin 3 - Del loginoplysningerne med vores kundesupport
Vi anbefaler, at du bruger Pastebin til at dele dine loginoplysninger sikkert med vores kundesupport.
Du kan åbne Pastebin i din browser ved at klikke på dette link: http://one-docs.com/tools/pastebin
- Skriv loginoplysningerne til din nye WordPress-bruger i tekstfeltet.
- Tryk på knappen Create link.
- Kopiér den nye URL fra browseren, eller via [Copy URL]-knappen.
- Hvis du chatter med en af vores supportere, skal du sende linket i chatten. Vores supportmedarbejder sender det så videre til vores tekniske team. Hvis du ikke er på livechat, kan du sende linket via en supportanmodning og forklare trin for trin, hvordan vi kan hjælpe dig.
Bemærk: Vi anbefaler, at du sletter gæstebrugeren, så snart vi har løst problemet.
Relaterede artikler: