Ydelsesanalyse af hjemmeside er et værktøj til søgemaskineoptimering (SEO), som er lavet af Marketgoo med henblik på at hjælpe små til mellemstore virksomheder med at optimere deres websteder for søgemaskiner, forbedre søgeplacering og få mere trafik på deres hjemmesider.
Ydelsesanalyse af hjemmeside er inkluderet i prisen, når du køber et hostingabonnement hos one.com. Når vi registrerer, at du har udgivet dit websted, så scanner Marketgoo dine sider og sender en rapport via e-mail med tips til at forbedre dit websted i forhold til SEO.
Hvad er SEO?
SEO står for søgemaskineoptimering (search engine optimization), og det betegner processen, hvormed du forbedrer dit online indhold og dine nøgleord, så dit websted placeres højere i søgemaskiner. (Når indhold er placeret højere i søgemaskiner, har potentielle kunder lettere ved at finde dig, når de leder efter produkter eller services som dine)
Sådan fungerer SEO med Marketgoo
Marketgoo analyserer dit websted sammen med de informationer, den får fra søgemaskiner og opretter en ydelsesrapport, der identificerer SEO-problemer på dit websted samt tips til, hvordan du løser dem.
Forklaring af Top 12 SEO-tips
- Keywords: er de ord, der fortæller læseren om indholdet på dit websted. Det er de ord, som brugerne indtaster i søgemaskinen for at finde det, de leder efter. Så jo bedre keywords du bruger, jo lettere er du at finde.
- Mobilvenlighed: Dit websteds mobilvenlighed handler om, hvordan det ændrer sig afhængigt af skærmstørrelse. En bærbar computer, en tablet og en mobiltelefon har forskellige størrelser, og dit websted skal være struktureret, så det tager højde for det.
- Programmeringsfejl: Der kan forekomme mange programmeringsfejl på et websted, og disse fejl kan påvirke brugerens oplevelse. Det er vigtigt, at brugeren kan bevæge sig så let rundt på dit websted som muligt.
- Duplikeret indhold: er indhold, som optræder på internettet to gange. Det kan forvirre Googles SEO-indikatorer og linkmålinger, da de så ikke ved, hvor de skal sende brugere hen i forhold til det, de leder efter.
- Hyppige updates: Hvis du tænker på dit websted som en “levende” struktur, der interagerer med besøgende, kunder og søgemaskineindekser, så forstår du, hvorfor det er vigtigt at opdatere dit websteds indhold jævnligt.
- Duplikerede titler: er når du har flere sider på dit websted med de samme titeltags. Google kan ikke lide ligheder, da de kan forvirre brugeren, som ved en fejl kan blive dirigeret til den forkerte side. Sidenavne skal være specifikke.
- Beskadigede links: kan betyde en dårlig brugeroplevelse, da brugeren bliver dirigeret til en side, der ikke virker. Derfor placerer søgemaskiner ikke sider med beskadigede links ret højt. Ydelsesanalyse af hjemmeside, såsom Marketgoo, kan holde øje med sådan noget for dig.
- Noindex tags: er sider, som ikke er indekseret eller “vist”. Folk gør ofte dette med arkiveret indhold, men det er vigtigt at have den rette balance. Google bruger under alle omstændigheder tid på at gennemgå dit websted, så det er bedre at de rette sider gennemgås.
- Robots.txt-fil: er en tekstfil, der fortæller webrobotter eller søgemaskiner, hvilke sider på dit websted, der skal gennemgås. Uden disse instruktioner ved Google ikke, hvilke sider på dit websted, den skal fokusere på, når den skal rangere dit websted.
- Mobil loading: Vi ved alle, hvor frustrerende det er med en hjemmeside, der er lang tid om at loade, og det gælder også på en mobiltelefon. Brugere forventer et websted, der loader hurtigt, uanset hvilken enhed der bruges, og vi bruger vores telefoner mere og mere.
- Website loading: Hvor hurtigt en hjemmeside loader er vigtig af de samme grunde som ved mobil loading. En hjemmeside der loader langsomt frustrerer brugeren og leder til en dårlig brugeroplevelse. Din side skal loade på to-tre sekunder for at blive godt placeret.
- Sitemap: er en fil, som er placeret på dit websted, og som oplister alle sider derpå. For søgemaskiner er sitemaps et vigtigt værktøj i forhold til at forstå dit websteds arkitektur, og de gør det også nemmere for brugere at finde bestemte sider på dit websted.
Hvis du ønsker yderligere information om, hvordan du forbedrer SEO for dit websted, kan du opgradere til en af de andre løsninger fra Marketgoo gennem one.com.
Relevante artikler: