Funktionen er en del af Hjemmesideprogram Business + E-handel.
I denne artikel viser vi, hvordan du kan knytte din side fra Hjemmesideprogrammet til din profil på Google My Business. Du kan enten oprette en ny profil eller knytte din allerede eksisterende profil til din side fra Hjemmesideprogrammet. Ved at knytte din hjemmeside til Google My Business bliver dine kontaktoplysninger og åbningstider i Hjemmesideprogrammet automatisk synkroniseret med dine profiler på Google. På den måde kan du sikre dig, at de rigtige informationer dukker op, når nogen søger på din virksomhed.
- Trin 1 – Åbn Hjemmesideprogrammet, og gå til Indstillinger
- Trin 2 – Opret en profil (valgfrit)
- Trin 3 – Tilknyt din profil
- Trin 4 - Færdig!
Tip: Du kan gratis opgradere til Hjemmesideprogram Business + E-handel indtil udgangen af din nuværende abonnementsperiode. Dermed kan du teste Google My Business og andre eksklusive funktioner.
Trin 1 – Åbn Hjemmesideprogrammet, og gå til Indstillinger
- Log ind på dit one.com-kontrolpanel, og åbn Hjemmesideprogrammet.
- Klik på menuen i det øverste højre hjørne, og vælg Indstillinger.
- Vælg Virksomhedsprofil i menuen i venstre side.
Trin 2 – Opret en profil (valgfrit)
Hvis din virksomhed allerede er oprettet på Google My Business, kan du springe dette trin over og fortsætte med Trin 3 – Tilknyt din profil.
- Klik på knappen "Opret en profil".
- Tilføj dine virksomhedsoplysninger, som fx firmanavn, hjemmeside-URL og e-mailadresse.
- Tilføj de kategorier, der passer bedst på din virksomhed.
- Tilføj din virksomheds kontaktoplysninger og åbningstider.
- Bekræft, og klik på Næste.
Trin 3 – Tilknyt din profil
Hvis du allerede har en profil og har sprunget Trin 2 over, så klik på knappen "Tilknyt din profil". Ellers kan du starte direkte med nedenstående trin.
- Log på din Google-konto.
- Næste vindue viser dig, hvilke oplysninger der bliver delt med one.com, når du knyttes til Google. Klik på Tillad.
- Bekræft dit valg ved også at klikke på Tillad i det følgende vindue.
- Hvis du allerede havde en profil på Google My Business, kan du nu vælge at importere oplysningerne til din hjemmeside i Hjemmesideprogrammet.
Trin 4 - Færdig!
Nu har du forbundet din hjemmeside fra Hjemmesideprogrammet til din profil på Google My Business.
- Gem ændringerne på din hjemmeside i Hjemmesideprogrammet.
- Udgiv din hjemmeside, så synkroniseringen mellem din hjemmeside og din profil på Google My Business kan ses online.
Tip: Hvis du beslutter dig for at ophæve tilknytningen mellem din hjemmeside og din profil på Google My Business, gør du det ved at vælge Virksomhedsprofil under indstillingerne i Hjemmesideprogrammet.
Relaterede artikler: