Som virksomhed vil du måske gerne vise dine åbningstider for de besøgende på din hjemmeside. Brug åbningstidskomponenten til nemt at tilføje disse oplysninger. Du kan opdatere dine åbningstider i dine hjemmesideindstillinger.
- Trin 1 - Tilføj åbningstidskomponenten til din side
- Trin 2 - Rediger åbningstiderne
- Trin 3 - Administrer layout og stil for åbningstiderne
- Trin 4 - Færdig!
Trin 1 - Tilføj åbningstidskomponenten til din side
- Log ind på dit one.com-kontrolpanel og klik Hjemmesideprogram.
- Klik på Kontakt i menuen til venstre.
- Vælg åbningstids-komponenten, og træk den ind på din side.
Bemærk: Hvis du vil vise åbningstiderne på alle hjemmesidens sider, anbefaler vi, at du sætter dem i headeren eller footeren.
Trin 2 - Rediger åbningstiderne
Dernæst skal du tilføje din virksomheds faktiske åbningstider.
- Klik på åbningstidskomponenten, og vælg Ændring af åbningstider.
- Så åbnes der et pop op-vindue med dine generelle indstillinger.
- Marker afkrydsningsfeltet ud for hver dag, som du vil føje åbningstider til. Undgå at markere felter for de dage, hvor din virksomhed holder lukket.
- Tilføj åbningstiderne for hver dag. Du kan angive åbningstiderne i intervaller på 15 minutter.
- Klik på Udført.
Trin 3 - Administrer layout og stil for åbningstiderne
Du kan også justere komponentens stil og udseende, så du får den præcist, som du vil have den.
- Klik på komponenten, og vælg Indstillinger.
- Juster komponentens format. Du kan f.eks. vælge timeformat og den dag, din arbejdsuge starter.
- Juster komponentens stil. Du kan ændre tekstens skrifttype, linjeafstand og fremhævning.
Trin 4 - Færdig!
- Dobbeltklik på komponenten for at ændre indstillingerne for tekstens skriftstørrelse, farve eller justering.
- Klik på Gem og Udgiv for at gøre dine ændringer synlige online.
- Det var det! Nu har du sat dine åbningstider på din hjemmeside.
Relaterede artikler: