Hvad er one.coms Managed WP?
Vores Managed WP-add-on forbedrer sikkerheden på din WordPress-hjemmeside og hjælper dig med at spare tid på vedligeholdelse. Med automatiske opdateringer, optimeret sikkerhed og prioriteret support giver dette add-on dig alt, hvad du behøver for effektivt at tage dig af den tekniske side af din WordPress-hjemmeside.
- Hvad er inkluderet i Managed WP?
- Hvordan kan jeg opgradere til Managed WP?
- Hvor finder jeg funktionerne i Managed WP?
- Hvordan kan jeg opsige Managed WP?
- Hvad sker der med min hjemmeside, hvis jeg opsiger mit Managed WP-add-on?
Hvad er inkluderet i Managed WP?
Managed WP giver nemmere vedligeholdelse, forbedret sikkerhed og prioriteret support til din WordPress-hjemmeside.
Nem vedligeholdelse
Disse Managed WP-funktioner gør den tekniske vedligeholdelse af din WordPress-hjemmeside nemmere:
- Update Manager: Automatiske opdateringer af din sides WordPress-kerne, temaer og plugins med visuel test. Hvis en visuel test indikerer, at en opdatering har forårsaget ændringer på din hjemmeside, ruller vi det tilbage til en tidligere version og giver dig besked om, hvordan du skal fortsætte.
- Oversigt i kontrolpanelet: Se nemt oversigten over din hjemmesides status, inklusive forbedringsanbefalinger, i Managed WP-dashboardet i dit one.com-kontrolpanel.
- Staging - Prøv nye temaer, plugins og andre ændringer sikkert i et staging-miljø, før du implementerer opdateringerne på din live-hjemmeside. Læs mere her: Brug af one.coms staging-funktion til WordPress
-
Maintenance Mode Pro: Gør din hjemmeside privat, mens du redigerer den: Vedligeholdelsestilstand fortæller besøgende, at din hjemmeside er under opbygning. Med Pro-versionen får du flere muligheder for at tilpasse notifikationssiden.
Proaktiv sikkerhed
Managed WP indeholder adskillige funktioner, der forbedrer sikkerheden på din WordPress-hjemmeside.
- Vulnerability Monitor Pro: Pro-versionen af Vulnerability Monitor retter opdagede sårbarheder med opdateringer. Få e-mailnotifikationer om fundne problemer og opdateringsresultater.
- Health Monitor Pro: Hold øje med vigtige sikkerheds- og ydeevnekontrolpunkter, og ret problemer direkte i din WP Admin med blot et enkelt klik.
-
Spam Protection plugin: Beskyt din kommentarsektion samt kontakt- og tilmeldingsformularer mod spammere med vores eget plugin.
Stabilitet
Din hjemmeside vil blive flyttet til vores stabile Managed WP-servere.
- Dedikerede WordPress-servere: Vores WordPress-hostingnetværk har færre hjemmesider pr. server og er meget stabilt.
-
Performance Cache Pro: Gem en cachelagret version af din hjemmeside for at forbedre hastigheden. Med Pro-versionen får du flere CDN-optimeringsmuligheder.
Prioriteret support
Med Managed WP kan du få hjælp hurtigt, når du har brug for det.
- Dedikeret support til WordPress: Få specialiseret support til WordPress og drag fordel af vores omfattende WordPress-knowhow.
- Nem kontakt: Du kan starte en chat med vores supportteam direkte fra WordPress-sektionen i dit one.com-kontrolpanel.
Hvordan kan jeg opgradere til Managed WP?
Bemærk: Et enkelt Managed WP-add-on kan bruges på installationer på ét domæne og dets subdomæner. For at bruge Managed WP-funktioner på flere domæner skal du købe add-on'et til hvert af dem.
Du kan opgradere til Managed WP via WordPress-feltet i dit one.com-kontrolpanel. Opgraderingen til Managed WP er gratis i de resterende måneder af din nuværende abonnementsperiode. Det betyder, at du kan teste Managed WP og alle dets funktioner gratis, indtil din nuværende abonnementsperiode udløber. Når dit abonnement fornyes, vil prisen for Managed WP blive tilføjet til din faktura.
- Log ind på dit one.com-kontrolpanel, og klik på WordPress-flisen.
- Rul ned og klik på Opgrader gratis-knappen.
- I popup-vinduet skal du klikke på Godkend for at opgradere til Managed WP.
- Du kan nu begynde at bruge Managed WP.
Hvor finder jeg funktionerne i Managed WP?
Alle funktioner i Managed WP er nemme at få adgang til via one.coms kontrolpanel.
- Log ind på dit one.com-kontrolpanel, og klik på WordPress-flisen.
- Klik på navnet på din WordPress-installation i listen.
- Du kan nu se en oversigt over din WordPress-hjemmeside. Rul ned til Tjenester for at se listen over Managed WP-funktioner, såsom Vulnerability Monitor Pro, Spam Protection og Performance Cache Pro. Klik på Rediger ud for funktionen for at åbne dens indstillinger i WP Admin.
Hvordan kan jeg opsige Managed WP?
Hvis du ikke længere vil bruge Managed WP, kan du opsige det i dit one.com-kontrolpanel, samme sted hvor du opsiger add-on-produkter.
Managed WP forbliver aktivt indtil udgangen af den nuværende abonnementsperiode.
Hvad sker der med min hjemmeside, hvis jeg opsiger mit Managed WP-add-on?
Du vil stadig kunne bruge din hjemmeside som før, og der vil ikke blive foretaget ændringer på den udgivne hjemmeside.
Du mister dog adgang til alle Managed WP-funktioner såsom Update Manager, hvilket betyder, at din WordPress-kerne, dine plugins og temaer ikke længere opdateres automatisk. For at holde din hjemmeside sikker er det vigtigt at holde den opdateret - læs mere i vores vejledning: Derfor skal du altid opdatere WordPress.
Du mister også Pro-versionerne af Vulnerability Monitor, Health Monitor og Performance Cache, men du kan stadig bruge deres Lite-versioner, som er en del af one.com-pluginet.
Relaterede artikler: