Smart Shopping-kampagner kan hjælpe med at booste salget på din webshop. Hvis du bruger one.com Webshop i Hjemmesideprogram, er det nemt for dig at sætte en shopping-kampagne op fra dit kontrolpanel. Det kræver blot nogle få trin.
- Hvad er Smart Shopping-kampagner?
- Smart Shopping-kampagner med one.com
- Hvordan opretter jeg en kampagne?
- Hvilke statistikker bliver fremvist?
Hvad er Smart Shopping-kampagner?
Smart Shopping-kampagner placerer dine produktannoncer på forskellige Google-platforme, såsom i toppen af søgeresultaterne på Google, YouTube og Gmail. Annoncerne er inklusive produktbilleder, pris og et link til din butik. Når potentielle kunder søger efter et specifikt produkt, popper din butik op som en af de første forslag. Det er sådan Smart Shopping-kampagner ikke blot kan hjælpe dig med at sælge flere af dine produkter, men det kan også tiltrække nye potentielle kunder.
Tip: Ønsker du at lære mere? Se denne video, hvor du kan se, hvordan Google forklarer det: Om Smart Shopping-kampagner
Smart Shopping-kampagner med one.com
Med integrationen af Smart Shopping i one.com Webshop, bliver det både nemmere og hurtigere at oprette en kampagne direkte med Google. Integrationen fører dig gennem alle de nødvendige trin og hjælper dig med at indstille alt det, som er nødvendigt for at fremme dine produkter på Google.
Smart Shopping-kampagner giver dig desuden statistikkerne for din butik. Du kan se dem på din Webshop under Analyser.
Hvordan opretter jeg en kampagne?
Du kan oprette samt administrere dine kampagner fra Webshop feltet fra kontrolpanelet på one.com.
- Vælg Marketing i dashboardet på din Webshop.
- Vælg hvilket land, du ønsker at vise dine produkter i, hvilken kategori din butik hører til samt hvilken tilstand dine produkter er i. Klik derefter på Fortsæt.
- Vælg de produkter, du ønsker at reklamere for, og klik på Fortsæt til bedømmelse butik.
- Din shop bliver nu automatisk tjekket, og du vil se en besked, hvis der mangler nogen form for information, såsom din webshops adresse eller telefonnummer. Få løst eventuelle problemer, og klik på Jeg har løst dette, genopfrisk min butik for at tjekke dette igen.
- Klik derefter på Fortsæt til forvisning.
- Du får et hurtigt overblik over, hvor mange produkter du annoncerer for og i hvilket land. Klik på Få min butik på Google.
- Vælg den pakke, du ønsker at bruge.
- Det var det! Dine Shopping-kampagner bliver nu vist live på Google.
Hvilke statistikker bliver fremvist?
I den analytiske fane i dashboardet på din webshop ligger der flere statistikker om din butik. For eksempel:
- Antal besøgende
- Omsætning
- Antal ordrer
- Antal artikler per ordre
- Bedste produkter
- Bedste kategorier
- Steder, hvor de besøgende bestiller fra
Du kan vælge, om du ønsker at se statistikker for en dag, en uge eller en måned eller en tilpasset periode.
Relaterede artikler: