Hvordan forbinder jeg mit domæne til Shopify?

Vil du forbinde din Shopify-onlinebutik til dit domæne med one.com? Intet problem. Hos one.com kan du nemt oprette forbindelsen manuelt via dine DNS-indstillinger. I denne vejledning viser vi dig, hvordan du opretter de DNS-poster, der er nødvendige for at oprette forbindelse til Shopify.

Da Shopify er et tredjepartsprodukt, kan kravene for at forbinde deres e-handelsplatform til et domæne hos en anden udbyder muligvis ændre sig. Sørg derfor for at dobbelttjekke DNS-specifikationerne i Shopifys egen vejledning før du følger nedenstående trin.


Trin 1 - Gå til DNS-indstillinger > DNS records i dit Kontrolpanel

Før du starter, skal du sørge for, at DNSSEC er deaktiveret for dit domæne. Shopify understøtter ikke DNSSEC, så hvis det er aktiveret, vil din konfiguration ikke fungere. Du kan se, hvordan du kontrollerer din DNSSEC-status og om nødvendigt deaktivere den i vores vejledning til DNSSEC.

  1. Log ind på dit one.com-kontrolpanel.
  2. Rul ned til Avancerede indstillinger, og klik på DNS-indstillinger.
  3. Gå til fanen DNS records øverst på skærmen. Her kan du oprette de nødvendige DNS records.
GIF der viser, hvordan du kommer fra kontrolpanelets forside til 'DNS-records'-siden.

Trin 2 - Opret A-recorden

  1. Vælg A i valgmulighederne lige under Opret ny record.
  2. Lad feltet Værtsnavn være tomt.
  3. I feltet Peger på skal du indtaste IPv4-adressen til Shopify: 23.227.38.65
  4. Lad feltet TTL være tomt.
  5. Klik på Opret record.

Skærmbillede der viser, hvor du skal indtaste de "A record"-oplysninger, der er beskrevet i trinene. Røde prikker med tal indeni peger på, hvor du skal sætte hvert enkelt stykke information.

Du kan kun have én brugerdefineret record for hver placering. Det betyder, at hvis du allerede har en A-record (uden noget i værtsnavn-feltet), der peger på en anden IP-adresse, skal du fjerne denne, før du opretter forbindelse til Shopify. Dette gælder også for følgende AAAA- og CNAME-record.


Trin 3 - Opret AAAA-recorden

  1. Vælg AAAA i valgmulighederne lige under Opret ny record.
  2. Lad feltet Værtsnavn være tomt.
  3. I feltet Peger på skal du indtaste IPv6-adressen til Shopify: 2620:0127:f00f:5::
  4. Lad feltet TTL være tomt.
  5. Klik på Opret record.

Skærmbillede der viser, hvor du skal indtaste de 'AAAA-record'-oplysninger, der er beskrevet i trinene. Røde prikker med tal indeni peger på, hvor du skal sætte hvert enkelt stykke information.


Trin 4 - Opret CNAME-recorden

  1. Vælg CNAME i mulighederne lige under Opret ny record.
  2. I feltet Værtnavn skal du skrive: www
  3. I feltet Er et alias for, skal du indtaste Shopify-adressen: shops.myshopify.com.
    Tilføj ikke et punktum i slutningen af domænenavnet. Vores system tilføjer det automatisk for dig.
  4. Lad feltet TTL være tomt.
  5. Klik på Opret record.

Skærmbillede der viser, hvor du skal indtaste de 'CNAME-record'-oplysninger, der er beskrevet i trinene. Røde prikker med tal indeni peger på, hvor du skal sætte hvert stykke information.


Trin 5 - Udført!

Det var det! Inden for 90 minutter skulle forbindelsen være etableret. Husk, at du også skal bekræfte domænet og forbindelsen i dit Shopify-dashboard. Du kan finde flere oplysninger om, hvordan du gør dette i Shopifys egen vejledning.


Relaterede artikler:

Var denne artikel en hjælp?

Kan du ikke finde, hvad du leder efter?

Start en chat

Den hurtigste måde at kontakte os på — hverdage fra 09:00 til 18:00.