Sådan sender du e-mails i WordPress ved hjælp af WP SMTP Mail-pluginet
I stedet for at bruge standardfunktionen PHP mail() kan du sende e-mails ved hjælp af vores SMTP-tjenester via et SMTP-plugin i WordPress. I denne vejledning sætter vi det anbefalede WP SMTP Mail-plugin op til WordPress, så du kan sende e-mails.
Tip: Du behøver ikke at opgradere til Pro-versionen af dette plugin for at kunne bruge vores SMTP-servere.
- Trin 1 - Installer og aktivér plugin
- Trin 2 - Angiv indstillinger for "Mail"
- Trin 3 - Angiv indstillinger for "Other SMTP"
- Trin 4 - Send en testmail
- Trin 5 – Fejlfinding efter en mislykket test (valgfrit)
- Trin 6 – Opsæt SPF-record (valgfrit)
Trin 1 - Installer og aktivér plugin
Hvis du allerede har installeret pluginet, kan du springe videre til trin 2.
- Log ind på WP Admin
- I menuen til venstre skal du vælge Plugins og derefter Tilføj nyt.
- Brug søgefeltet i højre hjørne til at søge efter "WP Mail SMTP".
- Find pluginet WP Mail SMTP by WPForms og klik på Installér nu-knappen.
- Efter et par sekunder bør knappen skifte fra Installér til Aktivér. Klik på Aktivér.
Hvis det er første gang, du aktiverer pluginet, åbnes WP Mail SMTP-vejledningen automatisk. Men hvis du allerede har installeret pluginet eller har gennemført vejledningen før, bliver du omdirigeret til din standardoversigt over WP-plugins.
Hvis du ser installationsvejledningen efter aktivering, skal du under den orange knap klikke på det grå "Gå tilbage til dashboard"-link for at gå til pluginets indstillingsside.
Trin 2 - Angiv indstillinger for "Mail"
Gå til pluginets indstillinger, rul ned til Mail og brug følgende opsætning:
-
From Email: Indtast den e-mailadresse, du vil sende alle e-mails med. Da vores eksempelhjemmeside er på one-example.guide, skal vi bruge en eksisterende e-mailadresse fra @one-example.guide
Bemærk: E-mailadresser fra tredjeparter fungerer ikke. Du skal indtaste en e-mailadresse, der er oprettet på dit domæne.
→ Force From Email: Dette felt skal være markeret for at sikre, at ingen andre e-mailadresser bruges i e-mails, hvilket kan føre til, at e-mailen ikke bliver sendt.
-
From Name: Du kan indtaste hvad som helst i dette felt. Det vil være synligt for dine modtagere.
→ Force From Name: Dette er valgfrit, og det er op til dig, om du vil bruge det.
-
Indstil returstien, så den matcher afsender-e-mailen (From Email): Dette er også valgfrit.
- Mailer: Her skal du vælge muligheden "Other SMTP".
Trin 3 - Angiv indstillinger for "Other SMTP"
Fortsæt med opsætningen og rul ned til "Other SMTP". Indtast følgende indstillinger:
- SMTP Host: I de fleste tilfælde skal dette indstilles til: mailout.one.com
Bemærk: Hvis din hjemmeside er hostet på en ekstern server og ikke vores, virker ovenstående adresse måske ikke. I så fald skal du bruge send.one.com i stedet.
-
Encryption: Vælg TLS, eller hvis det ikke virker, så vælg SSL. Kryptering: "Ingen" understøttes ikke.
-
SMTP Port: Dette felt bør være udfyldt på forhånd alt efter, hvilken kryptering du har valgt.
For TLS skal det være 587.
For SSL skal det være 465.
-
Auto TLS: (kun synlig, hvis du har valgt SSL som kryptering). Det skal være slået til (grøn farve).
-
Authentication: Dette skal være slået til (grøn farve).
-
SMTP-brugernavn: Du skal indtaste den samme e-mailadresse, som du har angivet i "From Email"-feltet.
- SMTP Password: Den adgangskode, du har sat for den e-mailadresse, som e-mailen sendes igennem.
Tip: Er du usikker på, om du har den rigtige adgangskode til din e-mailkonto? Prøv at logge ind på din e-mailkonto ved hjælp af vores Webmail-tjeneste for at se, om du har de rigtige loginoplysninger.
- Bekræft til sidst indstillingerne ved at klikke på Gem indstillinger-knappen nederst på siden.
Trin 4 - Send en testmail
- Gå til din WP Mail SMTP-indstillingsside.
- Klik på Email Test-fanen.
- Indtast en anden mailadresse, som du har adgang til.
- Klik på den orange "Send Email"-knap og vent et par sekunder. (HTML kan være slået til eller fra.)
- Hvis e-mailen blev sendt korrekt, vil du se en besked med teksten: "Testmailen er muligvis blevet sendt, men leveringssikkerheden bør forbedres."
- Tjek modtagerens e-mailkonto for at bekræfte, at den er kommet frem.
Bemærk: Hvis e-mailen er ankommet, men er havnet i spammappen, skal du føje en SPF-record til dine DNS-indstillinger.
Trin 5 – Fejlfinding efter en mislykket test (valgfrit)
Forsøger du at sende en testmail, men oplever, at pluginet ikke reagerer eller er virkelig lang tid om at blive færdigt? Husk at dobbelttjekke dine indstillinger for fejl.
Du vil se følgende fejlmeddelelse: "Der opstod et problem under afsendelse af test-e-mailen", når:
- Modtagerens e-mailadresse findes ikke.
- Adgangskoden til din e-mailkonto er ikke korrekt.
- SMTP-serveradressen blev ikke sat op korrekt. Gå tilbage til trin 2 og sørg for, at den er sat til mailout.one.com eller send.one.com og intet andet.
Bemærk: Hvis du bruger en tredjepartstjeneste til din e-mail i stedet for one.com, skal du tilføje e-mailkontoen i dit one.com-kontrolpanel for at det kan fungere. Så kan du logge ind på vores SMTP-server.
Trin 6 – Opsæt en SPF-record (valgfrit)
For at undgå, at e-mails ender i din spammappe, anbefaler vi, at du tilføjer en SPF-record. Læs vores vejledning:
Relaterede artikler: