Forskellige typer indhold gør din hjemmeside mere interessant for dine besøgende, hvilket betyder, at de bliver længere på siden og er mere tilbøjelige til at vende tilbage til den. Og her er f.eks. videoer en god mulighed, hvis du ønsker at engagere de besøgende på hjemmesiden i din virksomhed eller dit projekt.
I denne artikel forklares det, hvordan du nemt kan tilføje en YouTube-video til din hjemmeside i Hjemmesideprogrammet.
Trin 1 - Vælg YouTube-widgetten
- Gå til dit Hjemmesideprogram i one.com-kontrolpanelet. Vælg Rediger din hjemmeside i dashboardet for Hjemmesideprogrammet.
- Gå til den del af din hjemmeside, hvor du vil tilføje YouTube-widgetten.
- Vælg Widgets i menuen til venstre.
- Under Video skal du vælge YouTube.
Trin 2 - Tilføj en video
Der er tre måder at tilføje en YouTube-video til din hjemmeside på:
- Upload en video til YouTube
- Indsæt et link til en YouTube-video
- Søg efter en video, som du vil tilføje
I nedenstående trin forklares det, hvordan du tilføjer en video med et link.
- Klik på Indsæt et link til en YouTube-video.
- Indtast videoensURL (link), og klik på Tilføj video.
- Det var det!
Bemærk: Videoen vil kun blive vist på din live-hjemmeside, hvis du gemmer ændringerne og udgiver din opdaterede hjemmeside.
Trin 3 - Rediger videoindstillingerne
Som med andre komponenter kan du ændre størrelsen på video-widgetten ved at trække i dens kanter, så den får den størrelse, som den skal have på din hjemmeside. Desuden kan du redigere nogle specifikke videoindstillinger:
- Autoplay: Hvis du aktiverer dette, starter videoen automatisk med at blive afspillet, når nogen besøger din hjemmeside.
- Gentag: Hvis denne indstilling er aktiveret, starter videoen automatisk fra begyndelsen igen, når den besøgende på hjemmesiden har set den til ende.
- Vis funktioner: Hvis du aktiverer dette, vises YouTube-knapperne (f.eks. til afspilning og pause) nederst i videoen.
Du kan aktivere og deaktivere disse indstillinger i nogle få nemme trin.
- Vælg videoen i Hjemmesideprogrammet, og klik på Videoindstillinger.
- Sæt kryds i felterne ud for de forskellige muligheder for at aktivere (der vises et flueben i feltet) eller deaktivere dem (feltet er tomt).
- Sørg for at gemme dine ændringer og udgive din opdaterede hjemmeside, så ændringerne vises på din live-hjemmeside.
I skærmbilledet nedenfor er Autoplay og Vis funktioner aktiveret, mens Gentag er deaktiveret.
Relaterede artikler: