Et e-mail-alias er en videresendelsesadresse, der videresender alle e-mails (adresseret til aliasset) til en eller flere specificerede konti. Selve aliasset har ingen indbakke, intet login og kan ikke benyttes til at sende e-mails.
Du kan få trinvise anvisninger på, hvordan du opretter et e-mail-alias på dit domæne ved at følge vores guide: Hvordan opretter jeg et e-mail-alias?.
Har du ikke en e-mailadresse endnu? Med vores e-mailhosting kan du bruge dit domæne til at sende professionelle mails til alle dine kontakter.
Hvornår er det nyttigt at have et alias?
Som en midlertidig adresse til brug online
Et alias kan bruges, hvis du skal gøre din e-mailadresse offentlig tilgængelig online, for eksempel i en jobannonce, eller salgsannonce.
Problemet med gøre din e-mail-adresse synlig for alle er, at den hurtigt kan blive et mål for spam og alle slags uønskede mails. Du kan bruge et online alias i den periode, det er nødvendigt, og derefter slette det, når stillingen er besat, eller din vare er blevet solgt.
Hvis du har flere roller
Når man starter en virksomhed op, så udfylder folk ofte flere roller, og afdelingerne er endnu ikke klart definerede, men du ønsker ikke alle e-mails sendt til mary.jones@example.com. Ved at oprette et par e-mail-aliasser til CEO'en, og markedsførings- og salgsafdelingen fremstår virksomheden langt mere professionel.
Til en intern mailingliste
Hvis du vedligeholder en mailingliste, for eksempel til din teaterklub eller skole, vil et alias gøre dit arbejde mere effektivt. Du behøver kun at sende din post til én adresse, som automatisk videresender til alle konti, der tilføjes som en videresendelsesadresse. Og eftersom alle videresendelsesadresser skal bekræftes, kan du være sikker på, at de er korrekte.
En anden fordel er, at modtagerne ikke kan se alle de øvrige adresser, som mailen blev videresendt til, hvilket gør det mere privat og sikkert.
Relaterede artikler: