Når du har en hjemmeside eller en butik og ønsker at udføre markedsføringsrelaterede aktiviteter, skal du indhente samtykke fra dine brugere, før du sender dem materiale. Funktionen til markedsføringssamtykke i Hjemmesideprogram-dashboardet gør dette nemmere.
Vi anbefaler, at du starter med at oprette en privatlivspolitik, som du kan vise dine kunder. Når du har oprettet denne, kan du vise den i kontaktformularen på din hjemmeside eller ved kassen i din Webshop. Hvis kunden accepterer politikken og ønsker at give samtykke, kan de markere et felt hvert sted, og samtykkeoplysningerne vil blive sendt til kundeprofilen i Kontakter-sektionen i dit Hjemmesideprogram-dashboard.
Bemærk: Selvom denne funktion gør det nemmere for dig at indhente samtykke, er det i sidste dit ansvar at sørge for, at du overholder de gældende love og regler til fulde. Vi opfordrer dig derfor til at sætte dig ind i GDPR eller andre lokale love, der måtte gælde for din virksomhed.
- Trin 1 - Opret din privatlivspolitik
- Trin 2 - Aktivér indsamling af markedsføringssamtykke
- Administrer samtykke i Kontakter-afsnittet i dit Hjemmesideprogram-dashboard
Trin 1 - Opret din privatlivspolitik
Når du indsamler markedsføringssamtykke, skal du have en privatlivspolitik, så kunderne kan tjekke, hvad de accepterer med deres samtykke. Du kan aktivere afkrydsningsfelter for markedsføringssamtykke uden en privatlivspolitik, men vi anbefaler på det kraftigste, at du opretter en for at sikre, at du overholder reglerne.
- Du kan administrere din privatlivspolitik i dit Hjemmesideprogram-dashboard. Gå til Indstillinger og Privatlivspolitik.
- Klik Tilføj privatlivspolitik.
- Skriv din privatlivspolitik i feltet. Du kan skrive en fra bunden eller klikke på Opret politik for at tilføje et standardsæt af vilkår. Du kan dernæst erstatte skabelonens forretningsoplysninger med dine egne.
- Klik Gem og Udgiv når du er færdig med teksten.
Når du har en privatlivspolitik, vil der blive vist et link til den ved siden af afkrydsningsfeltet for markedsføringssamtykke i din kontaktformular eller ved kassen i Webshoppen, afhængigt af hvor du ønsker at indhente samtykke. Den kan også vises i sidefoden på din hjemmeside.
Trin 2 - Aktivér indsamling af markedsføringssamtykke
Du kan have aktiv indsamling af samtykke to forskellige steder: I kontaktformularen på din hjemmeside eller i din Webshops kasse.
Kontaktformular
- Vælg din kontaktformular i Hjemmesideprogram-editoren.
- Klik på Rediger kontaktformular.
- Klik Samtykke til markedsføring i menuen, der kommer frem.
- Skub Vis afkrydsningsfelt -knappen, så funktionen er slået til.
- Rediger teksten til afkrydsningsfeltet i feltet nederst i vinduet.
- Klik Gem, når du er færdig.
Dine kunder kan nu sætte kryds i feltet for markedsføringssamtykke, når de udfylder formularen på din hjemmeside.
Kassen i Webshoppen
- Gå til dit Webshop-dashboard.
- Vælg Indstillinger og dernæst Generelt i menuen til venstre.
- Rul ned til Indstillinger for kassen og Samtykke til markedsføring og sæt kryds i feltet, hvor der står Bed kunderne om at tilmelde sig markedsføringskommunikation.
- Rediger teksten til afkrydsningsfeltet i feltet nederst på siden. Du kan se en forhåndsvisning af, hvordan afkrydsningsfeltet vises ved kassen til højre på siden.
- Klik på Gem.
Afkrydsningsfeltet for markedsføringssamtykke vil nu være synligt for dine kunder, når de går til kassen i Webshoppen.
Administrer samtykke i Kontakter-afsnittet i dit Hjemmesideprogram-dashboard
Når en kunde har givet sit samtykke til markedsføringskommunikation, vil oplysningerne blive gemt i kundeprofilen i Kontakter-sektionen i dit Hjemmesideprogram-dashboard. Du kan administrere og holde overblik over samtykkestatus der.
Hvor kan jeg se kundens samtykkestatus?
På hver enkelt kontakts side vil et Samtykke til markedsføring-felt være synligt til højre på siden.
Når en kunde har givet sit samtykke, vil til/fra-knappen blive slået til, og boksen vil blive mærket Tilmeldt. Det vil også blive angivet, hvilke kontaktkanaler samtykket omfatter, såsom e-mail og telefon.
Hvis kunden ikke har givet sit samtykke, vil til/fra-knappen være slået fra, og boksen vil blive mærket Afmeldt.
Ændring af samtykkestatus
Du kan ændre samtykkestatus manuelt. Dette kan f.eks. være relevant, hvis en kunde har givet sit samtykke og derefter skifter mening og ønsker at tage det tilbage. Det kan også være, at en kunde giver sit samtykke til dig via telefon eller personligt og beder dig om at tilmelde dem på deres vegne.
Hvis en kunde har tilmeldt sig og senere ønsker at afmelde, kan du afmelde dem ved blot at skubbe til/fra-knappen på deres kontaktside, så den er slået fra.
Hvis en kunde beder dig om at tilmelde dem manuelt, skal du skubbe til/fra-knappen på deres side, så funktionen er slået til. Når du gør dette, vil du blive bedt om at registrere, hvordan kunden har givet sit samtykke (f.eks. via telefon, e-mail osv.), og hvilke kanaler markedsføringskommunikationen skal dække.
Relaterede artikler: