Hvorfor omdirigerer WP Admin mig til one.com-loginsiden?

Hvis din WordPress-loginside (WP Admin) automatisk omdirigerer dig til one.com WordPress-loginsiden, betyder det, at Advanced Login Protection er aktivt for din WordPress-hjemmeside.

Tip: Du kan læse mere om Advanced Login Protection og hvorfor vi anbefaler at bruge det i følgende vejledning:


Hvordan logger jeg ind, når Advanced Login Protection er aktivt?

Når Advanced Login Protection er aktivt, logger du ind på WP Admin med dine kontrolpaneloplysninger i stedet for dine WordPress-brugeroplysninger.

Det betyder, at du skal bruge e-mailadressen og adgangskoden til dit one.com-kontrolpanel.

Skærmbillede af one.com-loginsiden.


Hvordan kan jeg deaktivere Advanced Login Protection?

Du kan deaktivere Advanced Login Protection i one.com-kontrolpanelets WordPress-sektion.

  1. Log ind på one.com-kontrolpanelet og klik på WordPress.
  2. Vælg den installation, som du vil deaktivere Advanced Login Protection for.

Skærmbillede af WordPress-installationer i kontrolpanelet.

  1. I oversigten over din WordPress-installation skal du rulle ned til Tjenester.
  2. Klik på Rediger under Advanced Login Protection.

Skærmbillede af en WordPress-hjemmesides oversigt i kontrolpanelet.

  1. Vælg Fradeaktivere Advanced Login Protection.
  2. Klik Gem for at bekræfte dit valg.
  3. Det var det! Næste gang du går til din wp-admin-side, kan du logge ind med dine WordPress-brugeroplysninger.

Skærmbillede af indstillingerne for Advanced Login Protection.

Bemærk: Ryd din browser-cache, hvis du stadig bliver omdirigeret til one.com-loginsiden efter at have deaktiveret Advanced Login Protection.


Jeg kan ikke logge ind på kontrolpanelet – hvad skal jeg gøre?

Hvis du ikke kan få adgang til dit one.com-kontrolpanel, kan du anmode om en e-mail med et engangslink til at ændre din adgangskode på Glemt adgangskode-siden.

Glemt adgangskode

Hvis dette ikke virker, eller hvis du ikke kan huske din login-e-mailadresse, bedes du kontakte vores support.


Relaterede artikler:

Var denne artikel en hjælp?

Kan du ikke finde, hvad du leder efter?

Start en chat

Den hurtigste måde at kontakte os på — hverdage fra 09:00 til 18:00.