Denne artikel forklarer, hvordan du kan ændre dine kontaktoplysninger, hvis du ikke kan foretage ændringerne fra one.com-kontrolpanelet< /a>. Det kan for eksempel være, hvis du ikke længere har adgang til den registrerede e-mail for dit kontrolpanel eller domæne.
Brug vores formular til at skifte kontaktinformationer
Du kan bruge formularen "Skift kontaktinformationer", hvis du ikke kan ændre dine kontaktoplysninger i kontrolpanelet.
- Åbn formularen til ændring af kontaktinformationer i din browser. Vi anbefaler, at du bruger Google Chrome.
- Udfyld formularen online.
- Vælg den type identifikation du vil vedlægge.
- Markér afkrydsningsfeltet Opdater også mine domæneinformationer, hvis du vil opdatere dine kontaktoplysninger for domænet. Generelt anbefales dette. Hvis du vil have mere information om dette, kan du læse vores vejledning, der forklarer forskellen mellem ejeren af abonnementet og domæneejeren.
- Markér afkrydsningsfeltet Ingen 60 dages lås, hvis du ændrer domænets kontaktoplysninger og ønsker at kunne overføre dit domæne til en anden domæneudbyder (registrar) inden for de kommende 60 dage. Domæneoverførselslåsen påvirker kun gTLD-domæner.
- Underskriv formularen på nederste linje. Vi godtager desværre ikke maskinskrevne signaturer (lavet med tastatur).
- Lav en digital scanning eller tag et foto af den underskrevne formular.
- Vedhæft venligst den underskrevne formular til ændring af kontaktoplysninger sammen med din identifikation og send den til vores support.
Vi vil gøre vores bedste for at besvare din henvendelse indenfor 24 timer.
Hvorfor skal jeg sende mit ID?
Mange af vores kunder har personlig information liggende på deres webhotel, såsom e-mails, fotos og videoer. Det er vores ansvar at sikre disse data.
For at undgå uautoriseret adgang til dine data, kræver vi identifikation når vi ændrer dine kontaktinformationer med en underskrevet formular.
Du er velkommen til at kontakte vores support, hvis du har spørgsmål.
Bemærk: Vi behøver kun at se fødselsdatoen, det fulde navn, signaturen og udløbsdatoen på dit ID - af hensyn til din sikkerhed bedes du skjule alle andre oplysninger. Dette kan gøres ved at mørklægge tekst eller dække nogle elementer, når du tager billedet.
Relaterede artikler: