Skift ejer på dit webhotel og domæne

I denne vejledning viser vi dig, hvordan du ændrer webhotelejer (abonnementsejer) og domæneejer fra one.com-kontrolpanelet. I vores eksempler i denne vejledning er både domænet og webhotellet registreret på samme juridiske enhed.

Du kan også vælge kun at skifte ejer på enten domænet eller webhotellet (abonnementet). I så fald vil proceduren være lidt anderledes. Du kan læse vores vejledning, der forklarer forskellen mellem ejeren af abonnementet og ejeren af domænet her.

Trinnene er opdelt i Nuværende ejer og Ny ejer.

Bemærk: Hvis du ikke kan få adgang til kontrolpanelet, kan vi hjælpe dig med at opdatere din kontakt-e-mailadresse for at få adgang igen. Vedhæft venligst denne underskrevne formular i en besked til vores supportteam, og så vil de hjælpe dig med at fuldføre opdateringen:

Trin 1 - Nuværende ejer: Gå til kontrolpanelet

  1. Log ind på kontrolpanelet og klik på Min konto i øverste højre hjørne.
  2. Klik på Mine produkter i den menu, der kommer frem. Du kan også klikke her for at åbne produktsiden direkte.
  3. Klik Administrer yderst til højre for det domæne, som du vil ændre oplysningerne for.
  4. Klik på Skift domænets ejerinformationer i den menu, der vises.

manage-change-domain-owner.png


Trin 2 - Nuværende ejer: Vælg hvilken type ejerskifte, du vil lave

Du skal vælge, om du vil skifte ejerskab for domænet, webhotel-abonnementet eller begge dele. I eksemplet i denne vejledning ændrer vi ejerskabet for begge, hvilket generelt anbefales.

Vælg din præference, og klik på Næste.

Bemærk: Hvis abonnementspakken er Kun domæne eller E-mail Essential, skal du stadig ændre ejeren af webhotellet. Ellers har den nye ejer ikke adgang til kontrolpanelet og kan ikke administrere abonnementet.

change-owner-both.png


Trin 3 - Nuværende ejer: Indtast de nye ejerinformationer

  1. Vælg den type ejerskab, den nye ejer skal have.
  2. Indtast oplysningerne om den nye ejer.
  3. Vælg, om den nye domæneejer skal være den samme som for webhotellet.
  4. Klik på Næste for at fortsætte.

new-owner-details.png


Trin 4 - Nuværende ejer: Kopiér sikkerhedskoden

Der er sendt en e-mail til din kontakt-e-mailadresse med en sikkerhedskode. Denne kan bruges til at bekræfte, at du er den nuværende ejer.

Åbn e-mailen i din indbakke og kopiér sikkerhedskoden.

Bemærk: Hvis e-mailadressen, der er registreret for domænet, er anderledes end den, der er registreret for webhotel-abonnementet, vil der blive sendt to sikkerhedskoder, hvis du ændrer ejeren for både domænet og webhotellet.

password_email.png


Trin 5 - Nuværende ejer: Bekræft ejerskiftet

  1. Gå til den nye side, og indsæt sikkerhedskoden.
  2. Afkryds feltet for at bekræfte, at du ønsker at overføre alle rettigheder.
  3. Klik på Næste for at fortsætte.

Bemærk:

  • Hvis der er aktuelle backups, skal du her angive, om de skal slettes eller opbevares for den nye ejer.
  • Når du skifter ejer på et gTLD, skal du beslutte, om du vil fravælge 60 dages-låsen.

Confirm change of ownership1.jpg


Trin 6 - Ny ejer: Begynd bekræftelse af ejerskiftet

Der bliver sendt en e-mail til den nye ejers e-mailadresse. Åbn mailen, og klik på Start ejerskifte.

owner-change-second-email.png


Trin 7 - Ny ejer: Bekræft dine informationer

Øverst på skærmen kan du se dine kundeinformationer. Tjek venligst, om alting er korrekt.

  1. Indtast din fødselsdato. Dette gælder ikke for alle domæner.
  2. Bekræft vilkårene for ejerskifte, inkl. vores forretningsbetingelser. Du skal afkrydse alle fem felter.
  3. Afhængigt af domænet skal du nu enten klikke på Fuldfør eller Gå til domæneregistreringsaftale for at fortsætte.

Change of ownership2.jpg


Trin 8 - Ny ejer: Godkend domæneregistreringsaftalen

Markér afkrydsningsfeltet for at acceptere domæneregistreringsaftalen og klik på Godkend.

Bemærk: Dette trin er kun en del af proceduren, hvis du ændrer ejeren af et generisk topdomæne.

DRA-agreement.png


Trin 9 - Afvent godkendelse

Din anmodning om ejerskifte behandles nu. Det kan tage et par dage, før den bliver godkendt.

Så snart den er godkendt, vil de nye og tidligere ejere modtage en bekræftelse via e-mail. Den nye ejer vil også modtage en e-mail med fakturaen for ejerskiftegebyret og loginoplysningerne.

Tip: Hvis du ikke har modtaget en e-mail fra os inden for tre dage, bedes du kontakte vores support.

Waiting-for-approval.png


Relaterede artikler:

Var denne artikel en hjælp?

Kan du ikke finde, hvad du leder efter?

Start en chat

Den hurtigste måde at kontakte os på — hverdage fra 09:00 til 18:00.