Kontakter-afsnittet i dit Hjemmesideprogram-dashboard holder dine kundeoplysninger organiseret på ét sted. Hver kontakt er en kundeprofil, der viser alle de oplysninger, du skal bruge for at sikre god kommunikation med dine kunder. Med disse profiler kan du holde styr på hver kundes ordrehistorik, kontaktoplysninger, meddelelser og meget mere.
Denne vejledning giver et overblik over dataene i dette afsnit, og hvordan du administrerer dem.
- Hvad er "Kontakter"?
- Individuelle kontaktsider
- Tilføj ny kontakt
- Eksportér kontakter
- Slet en kontakt
Hvad er "Kontakter"?
"Kontakter"-sektionen i dit Hjemmesideprogram-dashboard viser dine kundeprofiler. Disse profiler er opdelt i to grupper: Kunder og Leads.
Når nogen afgiver en ordre i din Webshop, gemmes deres oplysninger automatisk som en kundefil i "Kontakter"-afsnittet. Disse kontakter er mærket som Kunder.
Hvis du opretter en kontakt manuelt, mærkes kontakten som et Lead. Dette er potentielle kunder, der endnu ikke har købt noget fra din Webshop. Det kan være personer, der kontakter dig via telefon eller e-mail for at forhøre sig om dine produkter, før de afgiver en ordre i din butik.
En Lead-kontakt vil automatisk blive oprettet, hvis en kunde skriver til dig via en kontaktformular på din hjemmeside.
Du kan omdanne en Lead-kontakt til en Kunde-kontakt ved at oprette en ordre for dem i Webshop-dashboardet.
Individuelle kontaktsider
Du kan få adgang til Kontakter-sektionen via menuen til venstre i dit Hjemmesideprogram-dashboard.
Klik på en kundefil for at se alle detaljerne. Her kan du se ordrehistorikken, aktivitetsloggen, kontaktens adresse, e-mailadresse, telefonnummer og mere. På hver kontaktside kan du:
- Redigere kontaktoplysninger: Du kan ændre kundens oplysninger, f.eks. navn og adresse. Klik på den blå rullemenu, hvor der står "Rediger" i "Kontakt"-feltet i højre side af skærmen.
- Tilføje labels: Du kan føje beskrivende ord til en kontakt for at kategorisere den. Dette gør det lettere at filtrere kontakter i oversigten, hvis du vil finde noget specifikt. Du kan tilføje et ord som label ved at klikke på "Tilføj +" i feltet "Label".
- Sende en besked til kunden: Gå til "Send besked" øverst til højre på siden for at sende en mail til kunden.
- Oprette et ordreudkast: Klik på "Opret ny ordre"-knappen for at oprette et ordreudkast på baggrund af en anmodning fra kunden.
- Tilføje noter: Du kan føje alle relevante oplysninger til aktivitetsloggen. Skriv din tekst i indtastningsfeltet og klik på "Tilføj" til højre for det.
- Administrere samtykke til markedsføring: Hvis du sender markedsføringskommunikation, er du juridisk forpligtet til at indhente samtykke fra hver af dine kunder, før du sender dem noget. Markedsføringssamtykke-feltet giver dig mulighed for at administrere og holde styr på hver kundes samtykkestatus. Vi anbefaler at læse vores separate vejledning til håndtering af markedsføringssamtykke i Hjemmesideprogrammet og Webshoppen for at lære mere om, hvordan denne funktion virker
Bemærk: E-mailadressen er det faste punkt for en kontakt. Det betyder, at hvis kontakten afgiver en ny ordre i din butik med en anden adresse, men bruger den samme e-mailadresse, synkroniseres ordren og de vedhæftede oplysninger stadig med kontaktens liste over oplysninger. Men hvis du manuelt redigerer oplysninger i Webshop-dashboardet, låses oplysningerne for den pågældende kontakt, og nye ordrer, der bruger andre oplysninger, synkroniseres ikke.
Tilføj ny kontakt
Du kan manuelt tilføje en ny kontakt i Hjemmesideprogram-dashboardet.
- Gå til Kontakter-fanen i menuen til venstre.
- Klik på den blå Tilføj kontakt-knap øverst til højre på skærmen.
- Tilføj de angivne kundeoplysninger. Det er kun mailen, der er nødvendig for at oprette kontakten. Du kan altid gå tilbage og redigere oplysningerne eller tilføje flere oplysninger senere.
- Klik på Gem for at oprette kontakten.
Eksportér kontakter
Du kan også eksportere alle eller valgte kontakter som en CSV-fil.
- Gå til Kontakter-fanen i menuen til venstre.
- Hvis du kun vil eksportere nogle kontakter, skal du markere afkrydsningsfeltet ud for de(n) relevante kontakt(er).
- Gå til Handlinger i øverste højre hjørne, og vælg Eksportér kontakt i rullemenuen.
- Vælg, om du vil eksportere alle eller valgte kontakter, og klik på Eksportér for at downloade filen.
Slet en kontakt
- Gå til oversigten over kontakter , og markér afkrydsningsfeltet ud for den eller de kontakter, du vil slette.
- Gå til Handlinger i øverste højre hjørne.
- Vælg Slet kontakt i rullemenuen.
- Bekræft for at slette de(n) valgte kontakt(er)
Tip: Du kan også slette en kontakt fra den enkelte kontaktside. Gå til Handlinger i øverste højre hjørne, og følg den samme fremgangsmåde, som beskrevet ovenfor.
Relaterede artikler: